Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Tvangstanker er arvelige

Dansk forsker påviser arvelige aspekter ved tilbagevendende tvangstanker og tvangshandligner.

Gentagelsesritualer med debut i barndommen er i særlig grad associeret med arv, skriver NORDJYSKE Stiftstidende.

Det fastslår Judith Nissen, der er læge på Aalborg Psykiatriske Hospital.

Hun har været med i et dansk/amerikansk forskerteam, der netop har afsluttet en undersøgelse med fokus på de arvelige aspekter ved tilbagevendende tvangstanker og tvangshandligner - også kaldet OCD.

I undersøgelsen indgik 1.400 tvillinger, hvor mindst den ene i et tvillingepar lider af OCD. Heraf fremgår det, at de hyppigste tvangsfænomener er aggressive symptomer, gentagelse, symmetri og orden.

De fleste af os kender tvangsfænomener som at gå tilbage for at tage i hoveddøren én gang til eller checke, at komfuret eller strygejernet er slukket.

Men for op mod 150.000 danskere bliver tvivlen til besættende tvangstanker og handlinger, der styrer hele tilværelsen og aldrig helt forsvinder.

Ifølge Judith Nissen er en velanvendt forklaring på, hvorfor folk udvikler OCD, at de arver tilbøjeligheden, men i de fleste tilfælde skal der flere ting til, for at sygdommen bliver synlig.

For selvom sygdommen er arvelig, er den også afhængig af sociale belastninger og folks psykologiske styrke, forklarer hun.

- Sygdommen udløses derfor oftest, når folk er belastet og pressede, og det kan være omkring livs-omstændigheder som dødsfald og skolepres, hvor ritualerne hos nogle kan give oplevelsen af en form for kontrol, siger Judith Nissen.

OCD er blandt de hyppigst optrædende psykiatriske lidelser i verden og er på verdenssundhedsorganisationen WHO´s top 10-liste over lidelser, der forårsager nedsat livskvalitet og arbejdsevne.

Hensigten med undersøgelsen er at skabe en bedre forståelse for sygdommen i samfundet og give patienter og pårørende bedre information - herunder baggrunden for, at folk udvikler lidelsen.

- Mange folk med symptomer på OCD gemmer dem i flere år uden at få hjælp. Den øgede opmærksomhed på lidelsen skal gerne være en hjælp til, at de lidende bliver mere åbne, for jo tidligere de kommer i behandling, jo hurtigere kan de få redskaber til at gå imod symptomerne, siger Judith Nissen.