Den store engelske matematiker og datalog havde ret hele tiden.
21. februar 2012, 11:25
En stor englænder har forklaret os, hvordan leoparden får sine pletter og tigeren sine striber. Og det er ikke Rudyard Kiplings børnefabler, vi taler om men Alan Turing, der nok er mere kendt for at knække tyskernes Enigma-kode under krigen, for at udtænke en test af kunstig intelligens og i de senere år for at blive drevet til selvmord som kun 41-årig, fordi han blev forfulgt af den engelske stat for sin homoseksualitet.
Turing nåede dog at give en stor arv til videnskaben som en fremragende matematiker og anses som en af fædrene til datalogien. I 1950erne fremsatte han nærmest som en strøtanke en teori om fordelingen af striber og pletter på dyr. Mønstrene kan forklares som en vekselvirkning mellem to modsatrettede indflydelser på pelsfarven: En fremmer og en hæmmer, eller aktivator og inhibitor - giver tilsammen de regelmæssige mønstre, der kan falde ud som pletter (som på leoparden) eller striber (som på tigeren). Vekselvirkningen kan beskrives, så striberne og pletterne fordeler sig på en regelmæssig og forudsigelig måde, der blandt andet fører til at de plettede kattedyr som regel har stribede haler.
Britiske forskere har nu for første gang ført eksperimentelt bevis for Turings teori om tigerstriber og leopardpletter ved hjælp af de regelmæssige ribber i ganen af mus - et fænomen man med tungen hurtigt kan forvisse sig om også findes i mennesker.
Forskerne på King's College i London eksperimenterede med musefostre, og fik isoleret de to gener, der trækker i hver sin retning for dannelsen af gane-ribberne. Forskerne kunne skrue op og ned for aktiviteten af enten det gen, der udtrykker en vækstfaktor, eller genet der udtrykker en hæmmende faktor. Og dermed kunne de påvirke ribbe-dannelsen på en måde, der var forudsigelig og stemte overens med Turings 60 år gamle tankeeksperiment.
"Der er mange teorier om, hvordan mønstre formes i naturen, men indtil videre har der kun været indirekte bevis på Turings mekanisme. Vores studie giver den første eksperimentelle identifikation i et aktivator-inhibitor-system, som påvirker dannelsen af striber. I dette tilfælde ribberne i ganen," siger Dr. Jeremy Green fra afdelingen for kraniofacial udvikling ved King's tandlægefakultet.
Infografik:
Ribberne i ganen er vigtige for følesansen og smagssansen, men har ikke den store medicinske betydning. Det kan dog vise sig vigtigt at få valideret Turings teori, fordi mekanismen kan bruges til at regulere dannelse af andre mønstre, fx når stamceller skal bruges til danne nyt væv til syge mennesker.
"Og så er det yderst passende, at vi her i 100-året for Turing kan vise, at den store matematiker og datalog har haft ret hele tiden," siger Jeremy Green.
Eksperimentet ventes at blive offentliggjort i Nature, men er indtil videre beskrevet i en pressemeddlelse fra King's College: Scientists prove Turing's tiger stripe theory
