Torskens fremtid er uklar

Klimaforandringer truer fiskebestanden i Østersøen, og fiskekvoter er ikke nok på lang sigt, advarer forskere fra hele regionen.

Torsk har brug for meget ilt ved havbunden. Men fosfor- og kvælstofudledningen giver liv til fytoplankton, der bruger ilten og gør både vandet og fremtiden grumset for den yndede spisefisk.
Torsk har brug for meget ilt ved havbunden. Men fosfor- og kvælstofudledningen giver liv til fytoplankton, der bruger ilten og gør både vandet og fremtiden grumset for den yndede spisefisk.

Hjemløse isbjørne og øer der bliver oversvømmet. Det er den slags konsekvenser, der ofte bliver nævnt i forbindelse med, at FNs Klimapanel (IPCC) offentliggør sine prognoser for klodens klimaforandringer.

Nu har et stort internationalt forskerhold zoomet ind på konsekvenserne for Østersøen.

Helt konkret peger resultaterne på, at torskebestanden på kort sigt vil stige betydeligt i takt med lavere kvoter for fiskeri, men at den positive effekt på lang sigt bliver modarbejdet af klimaforandringerne.

 - En af de forventede forandringer er mere nedbør, og det gør vandet mindre salt. Sammen med en temperaturstigning i vandet på to til fire grader gør det levevilkårerne dårligere for fisk som torsk, siger Brian MacKenzie, professor ved Center for Makroøkolgi, Evolution og Klima, DTU Aqua.

Regionale muligheder

Resultatet er dog også afhængig af, hvor meget fosfor og kvælstof omgivelserne tilfører Østersøen. Det er med til at give liv til plankton, der gør vandet uklart og optager ilt, når det rammer havbunden og rådner. En proces, der forværres af højere temperaturer. I modsætning til klimaforandringer er fosfor- og kvælstofudledning og fiskekvoter noget, politikerne kan styre på regionalt niveau.

For nylig indgik EU en aftale, der mindsker torskefangsten i Østersøen, og samtidig engagerer alle landene omkring Østersøen sig i forpligtende samarbejde om udledning af kvælstof og fosfor - den såkaldte Baltic Action Plan.

Unik metode

Problemet med IPCCs klimamodeller har tidligere været, at de er globale og ikke siger noget konkret om lokale problemer. Ifølge Brian MacKenszie bliver Østersøen eksempelvis kategoriseret som en sø i de modeller, og den slags generaliseringer gør det umuligt at bruge resultaterne lokalt.

I denne undersøgelse hat forskerne kombineret forskellige scenarier for fiskeri og udledning af fosfor og kvælstof med IPCCs prognoser for det globale klima.

 - Det er første gang, nogen har kigget detaljeret på, hvordan klimamodeller og individuelle faktorere til sammen påvirker en specifik region. Det gør dette projekt unikt, siger Jonathan Havenhavn, professor på Gøteborg Universitet og, ligesom Brian MacKenzie, en af de i alt 25 forskere fra syv lande, der har været involveret i undersøgelsen.

God nyhed for ansjosen

Varmere vand kan holde på mindre ilt end koldt vand. Det er derfor, man kan se små bobler på overfladen, hvis man lader et glas koldt vand stå i stuen og blive varmere - ilten glider ud af vandet og op i luften.

Men hvis man kan holde udledningen af fosfor og kvælstof så lav, at iltindholdet i Østersøen vil være på et relativt højt niveau, kan varmen faktisk have positive konsekvenser for nogle fiskearter.

- Det er ikke usandsynligt, at ansjosen vil finde ind omkring Bornholm. Også aborrer og brislinger kan have godt af de nye forhold, siger Brian MacKenzie.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.