Tigere skal finde kærligheden i lort

Når to tigere sættes sammen i en zoologisk have, er det ikke altid sød musik og tigerunger opstår. Et nyt projekt vil se, om urin og fæces kan afsløre, om tigerne har den rette kemi til at blive bragt sammen. Det kaldes tigerdating.

I samarbejde medVidenskab.dk
Hvis en han- og en huntiger bliver sat sammen, er der ingen garanti for, at der kommer små stribede unger ud af det.

Det vil Københavns Zoologisk Have i samarbejde med Københavns Universitet forsøge at lave om på med en dating-service for tigere.

I stedet for profiler med billeder og personlige oplysninger, er den særlige tiger-dating baseret på urin- og fæcesprøver.

Ideen er et erhvervs-ph.d-projekt, der er i sin tidlige opstartsfase, men hvis det viser sig at bære frugt, kan det give flere penge i de zoologiske havers pengekasser og forhåbentlig også flere tigerunger i deres anlæg.

93 procent af tigernes oprindelige leveområder er væk, og der lever i dag kun omkring 3.000 tigere i naturen, forklarer Christina Lehmkuhl Noer, cand.scient. fra Københavns Universitet.

Der findes samtidig kun omkring 2.000 tigere i det internationale avlssamarbejde i zoologiske haver verden over, så det er nødvendigt med et effektivt avlssamarbejde, hvis tigeren skal bevares.

Det er baggrunden for Christina Lehmkuhl Noers ph.d.-projekt om tigerdating.

Læs også på Videnskab.dk: Kun 3200 vilde tigere tilbage

Projektet går ud på at undersøge, om huntigere kan vælge en mage ud fra duftprøver i form af urin og fæces fra forskellige hantigere.

Sådan en tigerdatingmetode er aldrig blevet afprøvet før.

Metoden kopierer dyrenes adfærd fra naturen, hvor de som regel lever spredt over store områder. Der markerer hannen sin tilstedeværelse og afslører sine kvaliteter ved at strinte på træer eller efterlade en lort, som hunnen kan snuse til og dermed aflæse, hvad hannen er for en type.

Hvis hannen lugter som noget for hunnen, bliver hun måske i området og lader sig parre.

»Det er for det meste hunnen, der vælger mage, fordi det er hende, der løber den store risiko ved at bære en unge. Det kræver både kræfter og tid, så tigerhunnerne er ret kræsne,« siger Christina Lehmkuhl Noer til Videnskab.dk.

Læs om hvilke metoder man tidligere har brugt, og hvorfor de ikke er effektive, på Videnskab.dk.

Mest læste
Seneste nyt

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.