4. november 2009, 12:12

Myten: Det er bare en mild influenza, og dødsrisikoen er mindre end i en almindelig influenzasæson.

Både sand og falsk
På verdensplan var der (4. november 2009) registreret godt 6.000 dødsfald forårsaget af den nye influenza A(H1N1), heraf foreløbig ingen i Danmark, mens f.eks. Norge kan mønstre 15. I en normal influenzasæson er der, alene i Danmark, en overdødelighed på ca. 800. Men overdødelighed er netop overdødelighed, altså hvor mange ekstra dødsfald der registreres, især blandt den ældre befolkning, i en given influenzasæson sammenlignet med en tilsvarende sæson uden influenza.

Ifølge den dansk-amerikanske epidemiolog Lone Simonsen - en førende international pandemiekspert – gemmer der sig andre direkte dødsårsager, f.eks. hjerteanfald, bag mere end halvdelen af disse overdødelighedstal. I modsætning hertil kan samtlige registrerede dødsfald i forbindelse med den aktuelle pandemi udelukkende tilskrives direkte følgevirkninger af angreb af den nye virus, så tallene kan ikke sammenlignes.

Dertil kommer, at den nye influenza efter alt at dømme vil smitte en meget større del af befolkningen end en almindelig influenzatype, ligesom væsentligt flere unge bliver ramt. Allerede i begyndelsen af oktober havde ny influenza H1N1 taget livet af 76 børn og unge i USA, hvilket er flere influenzarelaterede dødsfald i aldersgruppen, end USA normalt oplever i løbet af en hel almindelig influenzasæson. Endelig vurderer WHO, at verdensbefolkningen må imødese hele tre bølger af den nye influenza, hvor den sidste vil slutte i 2012, og det i en form, som vi i ikke har nogen reel viden om endnu.

Myten: Det er kun mennesker, der i forvejen er syge og svage, der risikerer at blive alvorligt ramt af H1N1.

Både sandt og falsk.
Det er vigtigt at erindre sig, at en langt større del af befolkningen risikerer at blive smittet af den aktuelle virus end af en normal influenzavirus, simpelthen fordi mennesker generelt ikke har et naturligt forsvar mod den. En tredjedel af os risikerer at blive syge inden for en relativ kort periode, hvilket kan komme til at lægge et uhørt voldsomt pres på sundhedssystemet.

Endvidere er den nye virus kendetegnet ved, at den i modsætning til almindelig influenzavirus kan angribe dybt og direkte i lungerne. Blandt ofrene for dette relativt sjældne, dybe lungeangreb er omtrent halvdelen helt raske mennesker, og specifikt blandt børn, der bliver ofre for dette livstruende lungeangreb, har hele 80 procent ingen bagvedliggende sygdomme.

Myten: Feber er et sikkert tegn på, at man er ramt af sygdommen.

Falsk: Mellem 10 og 50 procent (tallet er usikkert) får ikke febersymptomer, selv om de er smittet. I stedet får de symptomer som mavekramper, diarre eller kvalme. Hvis det er tilfældet, kan man forledes til at tro, at man ikke er influenzaramt og dermed overse andre, men livstruende symptomer som åndedrætsbesvær eller blå læber. Har man de mindste problemer med at få vejret, bør man øjeblikkeligt opsøge læge og få forebyggende behandling med det antivirale middel Tamiflu.

Myten: Det er farligere at blive vaccineret end at lade være.

Falsk: I bl.a. Norge og Sverige, hvor alle – i modsætning til Danmark – bliver tilbudt vaccine, har enkelte historier om mennesker, der døde få dage efter, de blev vaccineret, skabt en vis frygt for vaccinen. I langt de fleste tilfælde er der imidlertid tale om mennesker med en underliggende og alvorlig sygdom, ligesom eksperter understreger, at der statistisk set under alle omstændigheder skal forekomme dødsfald i større befolkningsgrupper, og det af helt andre årsager end vaccinen.

Faktum er, at man er langt bedre beskyttet med end uden en vaccine.

For det første er det en fremragende forsikring mod selv at blive offer for influenzaen. For det andet sikrer en vaccine, at man ikke smitter andre. For det tredje er bivirkningerne i langt de fleste tilfælde særdeles milde, nemlig en svag hævelse og rødmen omkring stikstedet. Man får med andre ord ikke influenza af at blive influenzavaccineret. Endelig bør det understreges, at den mængde kviksølv, der anvendes som konserveringsmiddel i vaccinen, er så beskeden, at den svarer nogenlunde til den mængde, man får ved at spise en almindelig fiskefilet.

Myten: Virussen bliver med tiden mildere, ikke farligere.

Kan ikke afgøres endnu: Under tidligere pandemier har anden bølge af influenzaen i nogle tilfælde været værre end første bølge. Vi ved også, at der allerede har udviklet sig stammer af den nye svineinfluenza, som er resistente over for det antivirale middel Tamiflu. Endelig bør det understreges, at man på ingen måde er garanteret immunitet i næste bølge af influenzaen, blot fordi man har været ramt af sygdommen i første bølge. Med tiden vil der udvikle sig varianter af virusset, som kan bryde igennem det immunforsvar, som mange af os vil udvikle her i første omgang.

Myten: Hvis man er over 60-65 år, kan man ikke få sygdommen.

Falsk: Ældre mennesker synes i vidt omfang at have en såkaldt restimmunitet over for sygdommen. Men det betyder ikke, at ældre over ca. 60 år bør vide sig sikre på ikke at få influenzaen og blive alvorligt ramt af den. I USA er gennemsnitsalderen for patienter, der bliver indlagt med H1N1-infektion, 25-30 år. Til gengæld ligger dødsraten blandt de relativt få ældre patienter, der bliver indlagt med H1N1-infektion, væsentligt over den tilsvarende dødsrate blandt yngre patienter. Den laveste dødsrate blandt indlagte patienter i USA finder man i aldersgruppen under 17 år, der til gengæld repræsenterer langt flere indlagte. I øvrigt viser amerikanske undersøgelser, at overvægtige har en væsentligt højere risiko for at blive alvorligt syge og dø af den nye influenza.

Myten: Det er hysteri med al den snak om håndhygiejne.

Falsk Det er vigtigt, at man vasker sine hænder grundigt for at forhindre smittespredning. Men lige så vigtigt er det, at man tørrer sine hænder grundigt bagefter – og helst med en papirserviet.

For det første spreder våde hænder mere virus end tørre, for det andet fjerner en papirserviet typisk mere virus fra hænderne end et håndklæde. Endelig bør man vide, at en varmlufthåndtørrer ifølge en undersøgelse fra 2008 på University of Westminster i modsætning til den gængse opfattelse faktisk øger antallet af bakterier på hænderne, ligesom man under selve lufttørringsprocessen spreder bakterier fra hænderne til lokalet. I øvrigt bør rådet om god håndhygiejne især gives til børn, der typisk skaber langt større smittespredning med deres hænder end voksne.

Kilder: New Scientist, WHO, Time, Sundhedsstyrelsen