Storbritannien og Kina indtager det ydre rum

Kampen om verdensrummet er forstærket, efter at briterne og kineserne har sat storstilede projekter i gang.

Kinas rumlaboratorium Tiangong-1 blev sendt ud i rummet december sidste år. De håber på at have bygget en rumstation inden år 2020. Foto: Reuters
Kinas rumlaboratorium Tiangong-1 blev sendt ud i rummet december sidste år. De håber på at have bygget en rumstation inden år 2020. Foto: Reuters
De tidligere imperialister fra Storbritannien og den kommende stormagt Kina har sat ekstra kræfter ind i det verdensomspændende rumkapløb. Briterne har netop øget budgettet til rumforskning med en halv milliard årligt, og i weekenden erklærede kineserne en bemandet rumrejse i 2013 samt en månelanding med henblik på at bygge en rumstation.

Det er Den Europæiske Rumorganisation (ESA), der først og fremmest kommer til at nyde godt af englændernes øgede bidrag. ESA beskæftiger sig med rumforskning og er en sammenslutning af en lang række europæiske lande.

Men alt imens de fleste af landene halter bagefter med at levere de fornødne midler, styrker den britiske regering bidraget med henblik på at skaffe højteknologisk jobs, lukrative ordrer og kontrakter til virksomheder, der konkurrerer på et globalt, voksende marked.

- Vi har undervurderet styrken af vores rum-industri. Faktisk er vi en global spiller, hvad gælder satellitter og telekommunikation. Den øgede investering er et signal til ESA og kommercielle aktører om, at vi fortsætter vores støtte til rumforskning og rum-teknologi, siger den britiske videnskabsminister David Willets til BBC.

Den samlede investering bliver øget med 30 procent. Bestyrelsesformand Sir Martin Sweeting fra Surrey Satellite Technology, der bygger mindre satellitter, er glad for initiativet.

- Storbritannien er verdensleder på området og har været en af de hurtigst voksende økonomier inden for det seneste årti, siger han.

Kinamand på månen

I Kina går det endnu mere vildt for sig med et rumprogram, der blandt andet har til formål at bygge en rumstation på månen inden år 2020.

I juni 2013 opsender de det bemandede rumfartøj Shenzhou-10 med to mænd og en kvinde ombord.

I 15 dage skal de koble sig sammen med testmodulet testmodulet Tiangong 1, som også kaldes »Himmelske Palads«, der blev opsendt september sidste år. »Himmelske Palads« er et rumlaboratorium, hvorfra kineserne skal forberede endnu større rumstationer.

Sidste året lykkedes det også kineserne med en vellykket sammenkobling i rummet mellem Tiangong-1 og et andet rumfartøj, hvor den første kvindelige astronaut var ombord.

I anden halvdel af 2013 har de planlagt at lande på månen for at sende undersøgelser tilbage af dens overflade.

Í deres seneste hvidbog oplyser kineserne desuden, at de har planlagt at lade en mand gå på månen, men oplyser ingen dato. Det skete sidste gang for amerikanerne i 1972, inden de satte en stopper for de ambitiøse månelandinger.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.