Stjernefødsel observeret fra Antarktis

Galaksehoben Føniks ser ud til at føde 740 stjerner om året.

Illustration af den centrale galakse.
Illustration af den centrale galakse.

I lang tid har det blot været teori, men nu kan forskere for første gang se det i virkeligheden: Stjerner bliver født af enorme samlinger af galakser - de såkaldte galaksehobe. Det skriver NASA på sin hjemmeside.

Galaksehobe - eller galaxy clusters, som de hedder på engelsk - er de største strukturer i universet og indeholder hundredvis af galakser, men indtil nu har man kun kendt til "døde" galaksehobe uden evnen til at føde stjerner. Centralt i hver galaksehob ligger en sø af varm gas, og det er den, der ifølge teorien bør køle ned og begynde skabelsen af stjerne. Det er det, man for første gang har iagttaget i Føniks-hoben.

Det var et teleskop fra Antarktis, der først opdagede, at Føniks-hoben udskiller et blåt lys. Det er tegn på, at temperaturen falder til et punkt, hvor gassen samler sig til stjerner. Siden har ti teleskoper observeret Føniks-hoben og konkluderet, at den føder 740 stjerner om året. Resultatet bliver i dag offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.

- Denne spektakulære stjernefødsel er en betydningsfuld opdagelse, fordi den lægger op til, at vi må gentænke, hvordan massive galakser i midten af galaksehobe vokser, siger Martin Rees, en anerkendt astronom fra Cambridge University, til NASA.

De centrale gassøer i store galakser ser ud til at slås med massive sorte huller. Et sort hul har en enorm tyngdekraft og trækker i søen, mens hullets energiudladning varmer gassen op og skubber den væk. Det er denne vekselvirkning, som Føniks-hoben kaster nyt lys over, fordi det sorte hul i hobens centrale galakse tilsyneladende ikke udskiller så meget energi som normalt. Dermed åbner det op for, at gassøen kan køle så meget ned, at stjerner kan blive skabt.

- Det er et meget ekstremt fænomen, det er det, der er så specielt ved det her system. Det er et fascinerende skridt imod at kunne skabe et samlet billede af denne vekselvirkning, siger den engelske astronom Sir Martin Rees fra University of Cambridge til BBC.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.