Stjerne skabte smukt kosmisk fyrværkeri

Astronomerne har kortlagt resultatet af en gigantisk eksplosion, der for 112 år siden fik en stjerne til at 10.000-doble sin lysstyrke.

I samarbejde medVidenskab.dk
En ny stjerne viste sig på himlen 21. februar 1901. Den lyste kraftigt op og blev en af de klareste stjerner på himlen, før den igen blegnede. I månederne efter svingede stjernens lysstyrke ganske kraftigt, før den til sidst blev så svag, at den helt forsvandt af syne.

Stjernen havde dog også været der før 1901, og den er der stadig. Gk Persei er cirka 12 millioner milliarder kilometer herfra, så i kosmisk sammenhæng er den ganske tæt på. I dag kan stjernen dog kun ses i et kraftigt teleskop, der rettes mod stjernebilledet Perseus.

Læs også på Videnskab.dk: Astronomiens 10 største opdagelser

Faktisk får man mere end blot stjernen at se, når man kigger efter den. Man kan også se resterne af den enorme eksplosion, der forårsagede stjernens tilsynekomst for 112 år siden.

Det var nemlig en såkaldt nova-eksplosion, der pludseligt fik stjernen til at lyse 10.000 gange så klart, som den ellers havde gjort. Ved den lejlighed kastede Gk Persei store klumper af gas ud i universet i alle retninger.

Disse gasklumper, der farer af sted med op til fire millioner kilometer i timen, kan også ses i teleskoper. Nu har spanske og estiske astronomer målt positioner og bevægelser for 217 af gasklumperne og skabt et 3D- kort over nova-resterne.

De har også sammenlignet med historiske optegnelser, så man kan følge det kosmiske fyrværkeri i både rum og tid.

Se video af opdagelsen på Videnskab.dk

Gk Persei er faktisk en dobbeltstjerne, hvor en almindelig stjerne og en hvid dværgstjerne kredser om hinanden.

For godt 100.000 år siden var den hvide dværg en rød kæmpestjerne, men da de sidste rester af brændstof til fusionsprocesser var brugt op, afstødte stjernen en masse stof, faldt sammen og endte som en lille og uhyre kompakt hvid dværgstjerne.

Læs også på Videnskab.dk: Hvordan får stjernerne deres navne?

De to stjerner er i tæt kredsløb - så tæt, at stof fra nabostjernen overføres til den hvide dværg. I 1901 fik dværgstjernen overført en hel del brint, som blev presset så uhyre tæt sammen i stjernens kraftige tyngdefelt, at det endte med, at brintkernerne smeltede sammen.

Dværgstjernens overflade eksploderede som en kolossal brintbombe. Det er resultatet af denne gigantiske eksplosion, som astronomerne nu har kortlagt.

Relaterede artikler på Videnskab.dk:

Astronomer ser Tycho Brahes supernova

Hvad er det? En eksplosion på Solen?

Fascinerende video: Se planternes hemmelige eksplosioner

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.