Rumlighed

Sputnik var en tilfældighed

Sputnik udsprang slet ikke af en velovervejet rumstrategi. Snarere af tilfældigheder, fortæller videnskabsmand fra Sovjets rumprogram i 1950'erne.

Boris Chertok, medgrundlægger af det russiske rumprogram i 1950erne. Foto: Natalia Kolesnikova / AFP
Boris Chertok, medgrundlægger af det russiske rumprogram i 1950erne. Foto: Natalia Kolesnikova / AFP
Sputnik var i virkeligheden tænkt som en sovjetisk angrebsmissil, der skulle skyde en kæmpe hydrogenbombe af sted mod USA. Men tilfældigheder ændrede alt dette.

Ingen tilknyttet missilprojektet vidste, hvor tungt hydrogenbombens sprænghoved ville blive. Derfor blev det ballistiske R-7-missil, der skulle bære bomben på rejsen, konstrueret med en helt enorm kraft. En missilkraft langt stærkere end noget amerikanerne kunne diske op med i samtiden anno 1955.

Informationerne kommer fra Boris Chertok, medgrundlægger bag det sovjetiske rumprogram. Tidligere var det ham forbudt at tale om projektet, men i en alder af 95 år har han sammen med en gruppe journalister i Moskva - og støttet af udtalelser fra andre vetaraner fra russernes rumprogram - skruet tiden tilbage til dengang, den kolde krig accelererede og russerne kom først i rumkapløbet.

Det ballistiske missilprojekt løb ind i vanskeligheder. Sergei Korolyov, Chertoks kollega og chef for videnskabsmændene, så straks hindringen som sin chance og pressede regeringen i Kreml til at lade ham affyre en satellit - han havde viden nok til at gennemføre projektet.

Han gik ud fra, at USA allerede forberedte sådan et træk, der kunne være klar i 1958 - til det internationale geofysiske år (IGY) - en planlagt naturvidenskabelig international indsats, hvor en sådan opsendelse ville være perfekt. Kreml gav tilladelsen til en satellitkonstruktion, men ifølge Georgy Grechko (76), endnu en af videnskabsmændene i rumprogrammet, forstod regeringen aldrig mulighederne i anmodningen.

- De betragtede satelitten som et stykke legetøj - en af Sergei Korolyovs fantasier, fortæller Grechko.

Sølle 85 kilogram
Sergei Korolyov iværksatte et projekt, der skulle udmunde i en primitiv satellit. Tre måneder senere var den klar, vejede små 85 kilogram og blev planlagt til opsendelse den 6. oktober.

Men det blev igen rykket. Korolyov mistænkte igen amerikanerne for, at de ville sende deres egen satellit op en dag før Sovjet. Så han rykkede datoen. To dage frem.

Den 4. oktober skød satellitten op fra Kazakhstan og ifølge Boris Chertok forstod videnskabsmændene aldrig, hvilket historisk vendepunkt dette repræsenterede, før 4-5 dage senere.

Det samme gik op for sovjetleder Nikita Krushchev, som straks gav ordre til at en ny satellit skulle opsendes den 7. november - på årsdagen for den bolsjevistiske revolution.

Ifølge en overlevering fra Sergei Korolyov, der døde i 1966 takkede Krushchev ham efterfølgende med ordene:

- Vi troede ikke, at du ville overgå amerikanerne med din satellit, men du gjorde det.
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.