Solstorm knockouter solstorms-satellit

En magnetisk solstorm rammer netop nu jorden og giver det næste døgn en lille risiko for strømudfald og en pæn chance for nordlys.

Et foto fra solstormen 7. juni 2011. ,
Et foto fra solstormen 7. juni 2011. ,

I disse timer rammes jorden af en solstorm fra det kraftigste soludbrud, som længe er set.

Udbruddet fandt sted i en meget stor og kompleks solplet, Solplet1429,  der har været i udbrud tidligere og næppe er færdig med at sprutte. Det aktuelle udbrud var dog særligt stort, og i nat er der en halvgod chance for nordlys i Danmark, hvis ellers vejret klarer op og vi er heldige.

Hvis vi er uheldige, ryger der en sikring i en transformatorstation på det forkerte sted og det forkerte tidspunkt, fordi den magnetiske solstorm skaber overspænding i et luftkabel. I værste fald kan sådan et mindre strømudfald brede sig som en dominoeffekt i større dele af Europa, som det skete i Nordamerika under en solstorm i 1989.

De første bølger af strålingen fra det aktuelle udbrud har allerede ramt satellitterne i går. Normalt genstarter de bare, når radiobølger og protoner fra udbruddet når frem til jorden få minutter efter det synlige lys (hvis rejselængde fra solen er 8,3 minutter).

De første bølger af stråling fra udbruddet satte dog netop den satellit ud af spil, som vi bruger til at holde øje med solstorme.

- Klokken 10.15 dansk tid blev ACE-satellitten lammet af strålingen, og vi får stadig falske data fra den om hastighed og tæthed af solvinden, siger forsker emeritus ved DMI Peter Stauning.

ACE er et af vores nyere våben i kampen mod solpletter, som har generet kommunikationen på jorden siden den første telegraf-linje blev hængt op.
Telegrafen er ikke længere et problem - til gengæld kan solstormene i dag ramme både kommunikationssatelliters computere i rummet, radiokommunikation på jorden og strømmen til at drive det hele.

Solen kan skabe globalt kaos i 2013

Første bølge af energi fra et soludbrud er kraftig radiostråling,  som kan forstyrre kommunikation med satellitterne  og måske give udfald i en TV-transmission eller telefonsamtale. Næsten samtidig ankommer anden bølge, som er protoner med høj energi. Til sammen udgør de to typer stråling det første energi-glimt fra en solstorm, som forskerne kalder "faklen" efter det engelske "flare".

Computere på jorden kan afskærmes, men satellitter er af indlysende årsager bygget af lette materialer.

- Protoner med tilpas høj energi kan trænge flere milimeter ind i aluminium, så det sker at de trænger igennem afskærmningen på satellitterne og kommer ind og forstyrrer følsomme dele, siger Peter Stauning.

I så fald vil satellitten som regel bare genstarte sin computer og være oppe igen efter kort tid. Men det kan gå mere galt, og det gjorde det ved den store solstorm på Bastilledagen den 14. juli i år 2000.

- Ved den såkaldte Bastille-event blev en lille halv snes satellitter lammet. Nogle af dem blev permanent sat ud af spillet. Det samme skete under Halloween-stormen i slutningen af 2003, siger Peter Stauning.

Jorden har mistet en fjerdedel af sit vand
Faklen eller glimtet er hurtigt overstået, de er forbi os et kvarter til en halv time efter udbruddet. Hvis der er tale om et kraftig udbrud, omdirigeres flytrafikken over Nordpolen, fordi strålingen kan forstyrre kortbølge-radiokommunitionen. Den er kun backup formoderne flytrafik, men risikoen for udfald er nok til, at man vælger at sende flyene en omvej, så de ikke flyver direkte ind i polområdet, der rammes hårdest.

I perioder med høj solaktivitet sker det nogle gange om måneden, og vi er netop nu på vej ind sådan en periode, som kommer cirka hvert 11. år.

Efter de hurtige radiostråler  og protoner kommer en langsommere storm af magnetstråling, som er flere dage om at passere os. Det er den magnetstorm fra Solplet1420s udbrud, der netop nu er på vej ind over os og som kun langsomt vil aftage  over de næste dage.

- Det ser ud til, at den aftager langsommere efter dette udbrud, end vi er vant til, siger Peter Stauning.

Magnetstrålingen har størst virkning meget højt over jorden. Når den rammer jordens magnetfelt skabes der meget kraftige elektriske strømme  på flere millioner Ampere,  som kortsluttes i omkring 100  kilometers højde. 

Aktiviteten kan række ned på jorden og skabe spændingsfelter, som kan være så kraftige at det giver gnister i luftledninger. Det var årsagen til at telegrafen i gamle dage var sårbar over for solstorme og der er adskillige historiske optegnelser om et lammet telegrafsystem.

I dag er det strømforsyningen, som er mest udsat for forstyrrelser af magnetstormen. Stormen i 1989, der gav blackout for millioner af nordamerikanere pga en enkelt transformatorstation i Quebec, ramte faktisk også strømnettet i det nordlige Sverige, som har mange store luftledninger, der føder resten af Sverige med strøm og store dele af Nordeuropa. På det tidspunkt var det svenske net dog solidt nok til isolere udfaldene til små lokalområder.

- Vores moderne strømforsyning er blevet meget kompleks, med mange leverandører og koblinger mellem landene. Vi ved fra Nordengland, der også har mange af de luftledninger, at deres net flere gange har balanceret på grænsen af ustabilitet under en solstorm, siger Peter Stauning.

Grafik: Sådan opstår solstorm

Grafiksolstorm

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.