Samarbejde bag dansk films succes

Danske film har fortsat succes. Ifølge ny dansk forskning skyldes det bl.a. en unik filmmodel med kollektiv ledelse, et fladere hierarki og et stærkt uddannelses- og støttesystem.

Lars von Trier omringet af skuespilstjernerne Stellan Skarsgaard, Charlotte Gainsbourg, Mia Goth, Stacy Marting og Shia LaBeouf.
Lars von Trier omringet af skuespilstjernerne Stellan Skarsgaard, Charlotte Gainsbourg, Mia Goth, Stacy Marting og Shia LaBeouf.
I samarbejde medVidenskab.dk

Når vi tænker på det danske filmmirakel, dukker billederne af de excentriske instruktørgenier som Lars von Trier og Nicolas Winding Refn ofte op.

Men i virkeligheden handler dansk films succes lige så meget om en særligt dansk filmmodel, hvor Den Danske Filmskole og Det Danske Filminstitut har skabt et miljø med et fladere hierarki og en mere kollektiv ledelse, end vi kender fra Hollywood og de store europæiske filmnationer.

Det afdækkes af forskningsprojektet ’The Socio-Economic Organization of Creative Industries’, der er finansieret af Det Strategiske Forskningsråd.

Læs også på Videnskab.dk: Globaliseringstrussel satte gang i danske film

Filmverdenen har traditionelt været opdelt i en europæisk og en amerikansk filmtradition. Men den danske model adskiller sig fra de to dominerende modeller, oplyser Chris Mathieu, der er lektor på Institut for Organisation ved CBS og docent i arbejds- og organisationssociologi på Sociologiska Institutionen ved Lunds universitet.

»I den klassiske europæiske filmmodel - den såkaldte auteur-tradition - forestiller man sig, at en enkelt person - gerne det store instruktørgeni - skal få ideen, udvikle manuskriptet og instruere filmen selv. I Hollywood er det derimod produktionsselskabet, der er den vigtigste aktør. Her er det produceren, der ansætter en instruktør til at føre en ide ud i livet, og man har et mere kollektivt forfatterskab, hvor man laver markedsundersøgelser for at finde ud af, hvilke ideer der fungerer,« forklarer Chris Mathieu til Videnskab.dk.

Læs også på Videnskab.dk: Hvor kommer dansk films succes fra?

»I Danmark deler instruktøren og produceren magten med manuskriptforfatteren i et såkaldt kreativt team, og hierarkiet i de danske film er meget mere fladt. Når man interviewer danske filmarbejdere, der har arbejdet i udlandet, så fortæller de, at den danske måde at lave film på er helt speciel, fordi der er så mange flere på et dansk filmhold, der har mulighed for at påvirke filmen og sige deres mening,« siger Chris Mathieu.

Den er ifølge Chris Mathieu tydeligt, når han har lavet feltarbejde på filmindspilninger:

»Det ses både i de store diskussioner og de små bemærkninger, og når man interviewer klippere, filmfotografer og lyssættere, så er det tydeligt, at der findes en helt anden tillid til dem, og de får uddelegeret et helt andet ansvar, end det er tilfældet i andre lande. Det betyder, at de ledende figurer i dansk film får adgang til langt flere kreative ideer, flere indfaldsvinkler og flere forbedringsforslag, end deres udenlandske kolleger.«

Læs også på Videnskab.dk: Nordisk Film: Isbjørnens anatomi

Forskellen på europæisk og amerikansk film bliver ofte set som en modsætning mellem kunstnerisk og kommerciel succes. Men ifølge Chris Mathieu findes den modsætning ikke på samme måde i dansk film:

»Man vil gerne sælge billetter i den danske filmbranche, men det er ikke kun af økonomiske årsager. Det er også en central værdi at nå ud til et stort publikum for at formidle et budskab til danskerne, fordi filmene delvis er finansieret af staten. På den måde kommer der ikke til at være den samme modsætning mellem at være kunstnerisk og innovativ og have en bred appel.«

Netop det danske filmstøttesystem skaber ifølge Chris Mathieu et helt unikt forhold mellem branchens aktører:

»Selvfølgelig konkurrerer de danske filmfolk med hinanden, men samtidig er der også en ganske særlig bevidsthed om, at hele filmbranchen har en interesse i, at fortællingen om dansk films succes bliver holdt ved lige, fordi den danske filmindustri er afhængig af penge, som bevilges på finansloven til det samlede danske filmstøttesystem.«

Læs også på Videnskab.dk: Dansk dokumentarfilms nye bølge?

Danske manuskriptforfattere som Kim Fupz Anderson og Anders Thomas Jensen har fået en stor del af æren for de danske films succes, og ifølge Chris Mathieu er de et udtryk for, at manuskriptforfatterskab er blevet taget meget alvorligt i Danmark. Det er i høj grad en konsekvens af en målrettet indsats fra Den Danske Filmskole og Det Danske Filminstitut:

»Filmkonsulenterne læser og forbedrer manuskripterne, som en del af uddelingen af støtte til danske film. Det betyder, at de faktisk kommer til at fungere som eksterne manuskriptkonsulenter, og på den måde kommer støttesystemet ikke kun til at handle om at dele penge ud, men i lige så høj grad om at forbedre kvaliteten af de film, der støttes.«

Det er ifølge Chris Mathieu en stor forskel i forhold til de traditionelle filmmodeller:

»I Hollywood har man et helt hold til at skrive manuskripter, mens instruktøren i den europæiske auteur- tradition oftest selv skriver manuskriptet. I den danske model lægger man i udgangspunktet hele ansvaret på en enkelt person: manuskriptforfatteren. Han er endda en del af filmens ledelse i det såkaldte kreative team,« siger Chris Mathieu.

Den danske manuskriptforfatter Tobias Lindholm og instruktør Thomas Vinterberg har netop i december 2012 vundet prisen for bedste manuskript for filmen "Jagten" ved De Europæiske Filmpriser.

Læs mere om hvorfor danske filmfolk bliver i andedammen, og hvordan den danske filmkultur er unik i forhold til svenskerne, Hollywood og Pedro Almodovar.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.