Sådan sænkes brugen af antibiotika

Hovedløs brug af antibiotika kan lede os direkte mod et skrækscenarie, hvor banale infektioner betyder døden. Derfor bør vi nu overveje at droppe behandlingen af mindre alvorlige sygdomme, mener dansk forsker.

I samarbejde medVidenskab.dk
Resistente bakterier er et problem med vokseværk. Det viser årets rapport fra Danish Integrated Antimicrobial Resistance Monitoring and Research Programme (DANMAP), som kortlægger brugen af antibiotika i Danmark.

Forbruget af antibiotika hos de praktiserende læger er steget med knap 30 procent siden 2002. Og fordi behandling med antibiotika i sig selv er med til at gøre bakterier mere resistente, bør vi, ifølge en dansk forsker, sætte ind over for det stigende forbrug:

»Man kan overveje, om vi overhovedet skal behandle, første gang en patient har for eksempel mellemørebetændelse? Man bliver rask en dag eller to før, men der er ikke flere, der bliver raske med behandlingen end uden,« siger Robert Skov, overlæge og områdechef for bakteriologisk overvågning og infektionshygiejne på Statens Serum Institut, til Videnskab.dk.

Læs også på Videnskab.dk: Sådan kommer vi af med de multiresistente bakterier

En anden mulighed, Robert Skov nævner, er at skrue op for mængden af mikrobiologiske undersøgelser. I situationer hvor patienten kan tåle at vente et døgn, kan en mikrobiologisk undersøgelse afsløre, hvilke bakterier der står bag sygdommen, og det giver lægerne mulighed for at vælge den rigtige behandling fra start.

Derfor er der også en ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen på vej til de praktiserende læger. Robert Skov fortæller, at den nye vejledning betyder, at læger fremover skal registrere, præcis hvad de udskriver antibiotika mod, modsat tidligere, hvor de kunne nøjes med at skrive »mod infektion«.

»Fremover skal man skrive en infektionskode, det vil sige, om det er mod for eksempel blærebetændelse eller lungebetændelse. Ved at få den oplysning, har vi chancen for at finde ud af, om der nogle steder er et uhensigtsmæssigt forbrug.«

Læs også på Videnskab.dk: Stem på Årets Danske Forskningsresultat 2012

Også de mikrobiologiske undersøgelser er med i den nye vejledning, så læger oftere skal lave dem før behandling med antibiotika. Og selvom det kan medføre ulejlighed og små gener for patienterne, er det en god ting, forklarer Robert Skov:

»Ulempen er, at det forsinker behandlingen med et døgn, og at du skal til lægen igen, men det giver os mulighed for at identificere bakterierne, og så kan vi målrette behandlingen.«

Læs, hvorfor det er så vigtigt at bruge mindre antibiotika på Videnskab.dk.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.