Så lavteknologisk er virkeligheden bag CERN

Hvordan tror du, livet er for menneskene bag maskinerne på et af verdens mest højest profilerede forskningsinstitutioner?

I samarbejde medVidenskab.dk

Du har sikkert hørt om opdagelsen af den berømte Higgs-partikel eller om den kæmpestore partikelaccelerator 'Large HadronCollider'.

Men kender du noget til de mennesker, som står bag maskinerne og resultaterne fra den prestigefyldte forskningsinstitution CERN? Nej, vel?

Det vil en ny fotobog med titlen 'Inside CERN' lave om på. Fotografen Andri Pol har igennem to år fulgt forskerne og livet på CERN, og med sin bog ønsker han at tage læserne med ind bag kulisserne på den højt profilerede 'partikelforskningsfabrik'.

»Normalt taler man om forskningsresultaterne og maskinerne på CERN. Men uden de mennesker, som bor og arbejder på CERN, var der ikke noget forskning. Så jeg har fokuseret på menneskerne og den atmosfære, som er på stedet,« siger den schweiziske fotograf Andri Pol til Videnskab.dk.

Du kan se en række af billederne fra bogen i galleriet hos Videnskab.dk

CERN ligger placeret uden for Geneve nær den schweizisk-franske grænse, og omkring 2.400 mennesker er fastansatte på stedet.

Herudover rejser omkring 10.000 besøgende forskere - halvdelen af alle verdens partikelfysikere – til CERN fra store dele af verden i forbindelse med deres forskning.

»I virkeligheden er det utroligt fascinerende at have så mange talentfulde mennesker samlet på ét sted,« siger Andri Pol.

Læs også hos Videnskab.dk: CERN: Hvorfor smadrer forskerne partikler mod hinanden?

Modsat hvad mange måske tror, så er tilværelsen på CERN dog ikke nær så luksuriøs eller blankpoleret som metaloverfladen på stedets maskineri. Andri Pol fortæller, at mange mennesker, som har set hans fotobog, har været forundrede over de simple arbejdsforhold på stedet.

»Det gik op for mig, at der er en stor kontrast mellem alt det sofistikerede maskineri og omgivelserne. Der er mange gamle bygninger fra 50'erne, 60'erne og 70'erne på stedet, og normalt ville meget talentfulde mennesker sige nej tak til at arbejde i den slags omgivelser.«

Læs også hos Videnskab.dk: Hør med, når CERN laver lyd af antistof

»Men på CERN er folk meget glade og passionerede, og det er mit indtryk, at de er stolte over at arbejde på stedet,« siger Andri Pol.

Ideen til bogen opstod under en samtale, som Andri Pol havde med sin forlægger. Da de efterfølgende kontaktede CERNs generaldirektør og professor Rolf-Dieter Heuer var han ifølge Andri Pol straks med på ideen.

Læs også hos Videnskab.dk: CERN skruer op for energien i jagten på ny fysik

»Han syntes, at det var en interessant ide at vise menneskerne bag CERNs maskiner,« fortæller Andri Pol.

Andri Pol har fået lov til at bo og overnatte på CERN adskillige gange i løbet af sit projekt, og de gentagne besøg har været med til at skabe tillid og god kontakt til forskerne, fortæller han.

Men hvad har forskerne egentlig sagt til at have et kamera i hælene?

»De fleste af dem var meget åbensindede og glade for at medvirke. Mange af dem var kun glade for at få lov at forklare, hvad der sker på stedet, og hvad de laver. Selvfølgelig var der også folk, som var lidt mere generte, men når man har snakket med dem gentagne gange, føler de sig mere trygge ved at medvirke,« siger Andri Pol.

Læs også hos Videnskab.dk: Dansk fysiktalent hjælper forskerne hos CERN

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.