27. april 2009, 13:30 – opdateret 27. april 2009, 16:15

Hvad er svineinfluenza?

Nøjagtig ligesom det sker for mennesker, får svin over hele verden jævnligt influenza. Svin kan rammes af flere influenzaformer, men den mest hyppige er af typen H1N1. Normalt bliver mennesker ikke smittet af influenzaramte svin, men der har været isolerede eksempler, bl.a. i USA, på at mennesker, der har været i nærkontakt med syge svin, selv er blevet syge og i uhyre sjældne tilfælde er døde.

Hvorfor kan svineinfluenzaen nu smitte mellem mennesker?

Ingen kender det præcise svar, men det aktuelle og hidtil ukendte svineinfluenzavirus bærer en række særlige kendetegn. Virusset er også af typen H1N1 men med en anden og ganske opsigtsvækkende genetisk kode, der indeholder tydelige spor fra både fugle- og human influenzavirus. Teorien er, at svin har fungeret som en slags blandingsfabrik for den helt nye undertype af svineinfluenza, hvorefter sygdommen har kunnet sprede sig blandt mennesker.

Kan jeg trygt spise svinekød?

Ja. Men i absolut værste fald kan man blive smittet ved at spise utilstrækkeligt tilberedt kød fra en syg gris. Alle virus dør imidlertid, hvis man opvarmer kødet til en temperatur på mindst 70 grader.

Hvorfor er det foreløbig kun i Mexico, at nogle smittede dør af influenzaen, mens smittede i andre lande hidtil udelukkende har fået ret milde symptomer?

Ingen kender det præcise svar. Det kan skyldes, at mennesker i et udviklingsland som Mexico generelt har et andet immunforsvar end folk i f.eks. USA. Alle eksperter understreger imidlertid, at virusset opfører sig ekstremt uforudsigeligt og hele tiden ændrer karakter. I USA forventer man således både at se flere smittede og decideret alvorligt syge smittede i de kommende dage og uger.

Hvordan bliver man smittet?

Gennem luften – hoste, nys, kys eller lignende fra smittede.

Hvordan undgår jeg smitte?

Undgå nærkontakt med smittede. Vask hænder ofte, undlad at berøre slimhinder med hænder og fingre.

Hvad er sygdomssymptomerne?

Almindelige tegn på influenza: Feber, hoste, ondt i halsen, smerte, træthed, kvalme. I værste fald kan man udvikle lungebetændelse og blødninger i luftvejene.

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver syg og har mistanke om svineinfluenza?

Ringer til lægen. Undlad at møde op i venteværelser eller på skadestuer for at undgå teoretisk smittespredning.

Hvad er behandlingsmulighederne?

Visse antivirale midler, herunder præparatet Tamiflu, som Danmark har et større lager af, har vist sig ganske effektive mod virusset. Effekten er dog klart bedst, hvis præpararet anvendes forebyggende eller i en tidlig fase af sygdommen. Derved kan man forhindre de alvorligste symptomer i at slå ud. Der er dog risiko for, at virusset muterer til en form, der gør det resistent over for antivirale midler. Det ultimative middel mod den nye svineinfluenza, en vaccine, er ikke udviklet endnu, og der kan gå måneder, før en sådan ligger klar til produktion.

Hvad er forskellen på svineinfluenza og fugleinfluenza?

Det aktuelle udbrud af fugleinfluenza, som især har hærget blandt fugle i Østasien siden 2003, er først og fremmest et problem for fugle. Over 200 mennesker er ganske vist døde af fugleinfluenza i de seneste fem år, men de menes alle at være blevet smittet direkte af inficerede fugle - ikke af smittede mennesker. Viruseksperter har imidlertid hele tiden frygtet, at fugleinfluenzavirus ville ændre karakter, f.eks. i et svin, hvormed mennesker kan smitte hinanden. Det er formentlig lige nøjagtig det, der nu er sket med den nye svineinfluenza, der som sagt har tydelige genetiske spor fra både fugle- og human influenzavirus.

Hvad gør myndighederne for at inddæmme smitten?

Ganske meget. USA og Mexico er gået i sundhedsmæssigt alarmberedskab. Især i Mexico City har man taget drastiske metoder i brug, herunder lukning af skoler, museer, biblioteker, restauranter, folkelige forsamlinger og lignende. Der er også indført skærpet kontrol med syge indrejsende i adskillige lande.

Er der tale om en verdensomspændende epidemi – en pandemi?

Ikke officielt. Dertil kræves, at WHO definerer sygdomsudbruddene som en pandemi. Det er ikke sket endnu, men er formentlig et spørgsmål om tid, efter at sygdommen nu er officielt bekræftet i Spanien.

Hvad bliver konsekvenserne i Danmark, hvis vi står over for en pandemi?

Så træder det danske pandemiberedskab i kraft. Det vil i første omgang indebære øget overvågning ved grænseovergange, fintuning af diagnosticeringsapparatet, klargøring af isolationsafdelinger på danske sygehuse og løbende officiel information og rådgivning til danskerne. Skulle vi være så uheldige at få dødsfald i Danmark, og spreder sygdommen sig hurtigt, kan konsekvenserne for den enkelte blive betydelige. I værste fald vil man lukke skoler og visse arbejdspladser, og bede folk om så vidt muligt at blive hjemme, også hvis man bliver syg. Som sygdomsbilledet ser ud nu, forekommer det scenarie dog ikke realistisk.