Professoren og alienjagten

Er vi alle genmodificerede abemennesker, kunstigt skabt af fortidsastronauter fra planeten Nibiru? Professor og DNA-forsker Eske Willerslev satte sig for at finde svar på spørgsmålet.

»Min umiddelbare reaktion var, at hold da op, hvor er det langt ude,« fortæller professor Eske Willerslev om teorien om DNA fra mulige rumvæsener?
»Min umiddelbare reaktion var, at hold da op, hvor er det langt ude,« fortæller professor Eske Willerslev om teorien om DNA fra mulige rumvæsener?

Her følger beretningen om, hvordan en anerkendt dansk topforsker havnede midt i en besynderlig verden af DNA fra mulige rumvæsner, gudelignende fortidsastronauter og en excentrisk aserbajdsjansk-amerikansk mangemillionær og hans utallige »disciple«.

Lyder det langt ude? Hør så her.

Forskeren er professor Eske Willerslev, ekspert i forhistorisk DNA, en af Danmarks internationalt mest citerede forskere og bredt respekteret for sin videnskabelige afdækning af bl.a. fortidsmenneskers oprindelse.

Og rumvæsnerne? Ja, de skulle stamme fra en planet ved navn Nibiru, mens rigmanden er bestsellerforfatteren og pseudovidenskabsmanden Zecharia Sitchin.

Tilsammen har ingredienserne i denne sande historie fra videnskabens overdrev ført den unge danske professor ud på en opsigtsvækkende jagt efter muligt DNA fra aliens, altså rumvæsner, i oldgamle knoglerester fra det gamle Mesopotamien.

Historien tager sin begyndelse for ca. fire år siden på det fornemme Cold Spring Harbor-laboratorium på Long Island lidt uden for New York City. Det er en forskningsinstitution, der er midtpunkt for DNA-eksperter fra hele kloden, og som blandt sine medarbejdere tæller opdageren af DNA-molekylets struktur, Nobelpristageren James D. Watson.Her skal Eske Willerslev holde foredrag, men hvad, han ikke er klar over, er, at en James Watsons bekendte er Zecharia Sitchin. Derfor har Sitchin hørt om Willerslevs banebrydende forskning og tropper op til foredraget i en stor limousine med privatchauffør.

Sitchin har en broget baggrund – født i 1920 i Aserbajdsjan i det gamle Sovjetunionen, opvokset i Palæstina, uddannet fra University of London og bosat i New York siden 1952. Dertil er han amatørarkæolog og kan efter eget udsagn læse en række hedengangne skriftsprog, herunder sumerisk, der blev anvendt i det gamle Mesopotamien i det nuværende Irak – den menneskelige civilisations vugge.

I 1976 udgav Sitchin en bog, der skulle forandre hans liv. Dens titel er »The 12th Planet« – Den tolvte planet – og heri fremfører han den opsigtsvækkende påstand, at højtstående intelligensvæsner fra den hypotetiske planet Nibiru for titusinder af år siden landede på Jorden for at udvinde vores klodes værdifulde ressourcer, især guld.

Her skulle disse mere end to meter høje væsner have genmodificeret fortidsmennesket Homo erectus i deres eget billede og på en sådan måde, at vores abelignende forfædre blev væsentligt mere intelligente og kunne anvendes af nibirufolket som slaver i miner og til at bygge deres storslåede byer, der dog blev skyllet væk i en gigantisk stormflod for ca. 30.000 år siden.

Enkelte nibirufolk blev dog angiveligt på Jorden, hvor de fik gudestatus blandt vores genmodificerede forfædre, der efterhånden begyndte at skabe en egentlig civilisation med landbrug og oldtidsbyer som Akkad og Ur – med hjælp, forstås, fra deres højerestående rumguder eller fortidsastronauter.

Men til sidst fik rumguderne åbenbart nok af Jorden og deres selvskabte intelligensmennesker og forlod vores klode i et rumskib omkring 550 f.Kr. Og her står vi så i dag som en form for laboratoriefremstillede halvkloner af væsnerne fra Nibiru.

Sitchin baserer bl.a. sine hypoteser på oldgamle sumeriske og egyptiske afbildninger, hvor der angiveligt optræder rumvæsner og højteknologiske maskiner og på studier af gamle skrifter med mulige henvisninger til gudelignende kæmper og lignende.

»The 12th Planet« blev en enorm salgssucces, og i de følgende årtier udbyggede Sitchin sin teori i nye bøger, der er solgt i millionantal og oversat til mindst 25 sprog, dog ikke dansk.

Få år før sin død i oktober 2010 er Sitchin imidlertid kommet til den konklusion, at han vil sætte hele sit livsværk, sin vilde hypotese, ind på en avanceret DNA-test.

Redskabet bør i hans øjne være danske Willerslev, der bl.a. har slået sit navn fast ved at vise, at nordamerikanske indianere stammer fra Asien og ankom til kontinentet mindst 1.000 år tidligere end ellers antaget. Og midlet skal være knoglerester af en fornem sumerisk kvinde, Puabi, der blev begravet i Ur for ca. 4.600 år siden.

Nogle arkæologer mener, at Puabi var sumerisk dronning. Men ifølge Sitchin var hun mere end det. Hun var en halvgud, en fortidsastronaut, mener han.

Følgelig må den danske professor være i stand til at teste, om hendes knogler rummer såkaldt mitokondrisk DNA fra noget ukendt, noget ikke-menneskeligt – muligt arvemateriale fra en alien med andre ord.

Af samme årsag går han efter foredraget på Cold Spring Harbor hen til Eske Willerslev og præsenterer sit forehavende.

»Min umiddelbare reaktion var, at hold da op, hvor er det langt ude, så jeg afviste ham bestemt, men høfligt,« fortæller den i dag 42-årige forsker.

Sitchin giver imidlertid ikke op. I månederne efter modtager Willerslev flere henvendelser fra rigmandens team.

»Så er det, at jeg kommer til at tage mig selv i, at det altid har været afgørende for mig at udvise åbenhed over for alternative modeller – så længe de kan testes videnskabeligt. Og det slående ved Sitchin var, at han satte hele sin hypotese ind på noget, der rent faktisk kunne testes. Samtidig begyndte jeg at studere sumererne og blev faktisk ret interesseret i dem. Så kombinationen af de to ting gjorde, at jeg til sidst sagde: o.k. Som en del af en forundersøgelse går jeg med til at teste det, selv om jeg som udgangspunkt ikke tror på, at manden har ret. Jeg krævede også, at et dansk filmhold fulgte arbejdet, så det blev dokumenteret og kan benyttes i et program om forholdet mellem videnskab og pseudovidenskab.«

Så for dig handlede det om at få be- eller afkræftet, om der findes mitokondrisk DNA i hende, som ikke har menneskelig oprindelse?

»Ja, det er det, hans teori forudsiger. Så skulle den her sumerdronning være en alien, om du vil. Hun skulle ifølge Sitchin rumme en blanding af kerne DNA fra menneske og fra aliens, altså fremmed DNA.«På baggrund af sit videnskabelige renommé lykkes det Willerslev at få udleveret enkelte fragmenter af Puabi fra The Natural History Museum i London.

»Professor Willerslev udfyldte et projektforslag på den gængse måde, og det blev vurderet af ansatte på museet og godkendt ud fra vores normale kriterier. Prøven bestod af benfragmenter,« fortæller museets kurator for menneskelige rester, Margaret Clegg.

Eske Willerslev understreger, at det i hans museumsansøgning, der først og fremmest drejede sig om en undersøgelse af bevaret DNA på Puabi, også fremgik, at et eventuelt positivt resultat kunne anvendes i forhold til en undersøgelse af Sitchins hypotese.

Tilbage i København – på Grundforskningscenter for Geogenetik, som Willerslev står i spidsen for – begynder han at lede efter arvemateriale i de oldgamle sumeriske benrester.

»Der var bare ikke noget brugbart DNA at trække ud af det. Det er for dårligt bevaret. Så i stedet begyndte vi at kigge efter aminosyre – byggesten i proteiner – for de overlever bedre end DNA. Derfor prøvede vi at sekventere kollagenprotein fra knoglerne.«Og hvad sagde testresultatet?

»Svaret kom for et par måneder siden. Det er – da-da-da – 100 procent et menneske. Så gik jeg tilbage med resultatet til de der Sitchin-folk – manden selv var jo desværre død i mellemtiden. Men deres i virkeligheden meget forudsigelige reaktion har indtil videre været den, at resultatet må være forkert. På det tidspunkt stod det klokkeklart for mig, at det, som adskiller videnskabsfolk fra pseudovidenskabsfolk, som de her, er, at de kun er interesseret i data, som understøtter deres egen idé. Videnskabsmænd må følge data. Måske har man en idé om svaret, men hvis det så viser sig at være forkert, må man revurdere sin opfattelse. Man går ikke og selekterer i sine data.«Hvor meget har din test kostet at gennemføre?

»Det har ikke været særligt dyrt, næppe over 10.000 kr. Og pengene stammer fra en EU-bonus fra Københavns Universitet, og den er ikke målrettet specifikke formål.«Men du har trods alt lavet testen for skatteborgeres penge?

»Det kan du godt sige, ja. Men der kommer også noget ud af det. Eksempelvis håber jeg, at det vil få nogle af hans millioner af tilhængere til at forkaste hans teori. Resultaterne vil også indgå i en videnskabelig forståelse af DNA-bevarelse i sumermateriale. I øvrigt tilbød Sitchin mig en større sum penge for at gennemføre testen, og det sagde jeg blankt nej til. Tænk, hvis jeg havde fået et resultat, som ikke er så klart som dette, og at jeg var blevet betalt af folk, der har en klar agenda. Så ville resultatet have været ubrugeligt, og ingen ville have troet på det.«

Berlingske har forelagt Willerslevs noget alternative test for hans chef på Københavns universitet, dekan på Science-fakultetet, John Renner Hansen.

Herfra er der kun opbakning til den fremtrædende DNA-professor:

»Det er på mange måder den sande videnskabsmand, der træder i karakter her. Han står med et udsagn, der er videnskabeligt, fordi det er falsificerbart, og det kan jeg ikke have betænkeligheder ved. Som forsker skal man passe på, at man ikke sætter sig op på en høj hest og fjerner sig for meget fra almindelige mennesker. Så jeg føler mig meget afslappet over for det, han har gjort.«

I øvrigt har Eske Willerslev ikke sluppet sit tag i de gamle sumerere.

På baggrund af nye og andre knogleanalyser håber han på et senere tidspunkt at kunne fremlægge et forskningsresultat, der viser, om det gamle kulturfolks efterkommere i dag lever i Indien eller som såkaldte marskarabere i det sydlige Irak.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.