Perlehønseplan mod congofeber slog fejl

Udsatte perlehøns skulle æde virusbefængte flåter. I stedet spreder fuglene formentlig selv en farlig blødningsfeber i Tyrkiet.

Perlehøns er ikke kendt for deres høje intelligens, men det var faktisk ikke dem selv, der kom på ideen.
Perlehøns er ikke kendt for deres høje intelligens, men det var faktisk ikke dem selv, der kom på ideen.
Tusindvis af opdrættede perlehøns er blevet sat ud i naturen i det nordlige Tyrkiet, hvor de afrikanske fugle ellers ikke har noget som helst at gøre. Perlehønsene skulle efter planen æde flåter, som spreder den alvorlige krim-congo-blødningsfeber, der første gang blev konstateret i Tyrkiet i 2002.

En tyrkisk biolog, som pt. arbejder i USA, slår nu alarm og beder indtrængende sine hjemlige myndigheder om straks at holde op med at bruge perlehøns til flåt-bekæmpelse.

- Man skulle øjeblikkelig holde op med disse udsættelser, for der er en risiko for, at de virker modsat af hensigten. I stedet for at stoppe sygdommen, er de med til at fremme den, siger Çağan Şekercioğlu, lektor i biologi ved University of Utah, som fremlægger sine argumenter mod perlehønseplanen i en kommende artikel i tidsskriftet »Trends in Parasitology«.

- Man har introduceret en ny art, der ikke spiser ret mange flåter. Det ved vi baseret på undersøgelser af dens maveindhold. Derimod spreder den flåter, som vi ved er den bedste vektor for udbredning af krim-congo-blødningsfeberen, siger Şekercioğlu, som er ornitolog og stifter af en miljøorganisation i Tyrkiet.

Siden 2002 er mindst 6000 mennesker i Tyrkiet blevet smittet med krim-congo-blødningsfeber, der første gang blev konstateret på Krim i 1944 og igen i Congo i 1969. 322 tyrkere er døde af sygdomme, der spredes med flåter ligesom en række andre virussygdomme.

I 2008 var der en opblussen i antallet af smittetilfælde og perlehønsene er blevet sat ud siden 2011, hvor der faktisk var et lille dyk i antallet af svær sygdom og død som følge af virussen.

Şekercioğlu mener dog at faldet skyldes bedre behandling og bedre information som får de smittede til at søge læge tidligere. Han har gennemgået den eksisterende litteratur og finder kun anekdotisk bevisførelse for at perlehøns overhovedet kan bruges til flåt-bekæmpelse. Ideen stammer tilsyneladende fra USA, hvor man i 90'erne overvejede at udsætte perlehøns til at æde flåter som overførte borrelia-bakterien.

I alt er 300.000 fugle sat ud i Tyrkiet for at æde de virusbærende flåter. Langt de fleste fugle har dog været arter som er hjemmehørende i den tyrkiske natur, og ikke de fremmede perlehøns,som foruden tvivlsom indsats mod flåterne også risikerer at vælte den biologiske balance i området.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.