Odense får "Nobel-center"

Den forventede levealder verden over stiger med ca. tre måneder om året, svarende til seks timer om dagen. Det skal en af verdens førende forsknings-institutioner, der etablerer sig i Odense, bl.a. forske mere i.

Biodemografi er en hybrid mellem etablerede videnskaber som medicin, biologi og demografi, og den har ifølge universitetet potentialet til fundamentalt at udvide vores forståelse af sammenhænge mellem øget sundhed og levetid.
Biodemografi er en hybrid mellem etablerede videnskaber som medicin, biologi og demografi, og den har ifølge universitetet potentialet til fundamentalt at udvide vores forståelse af sammenhænge mellem øget sundhed og levetid.
Det er opkaldt efter en af verdens største fysikere, det har fostret ikke færre end 17 Nobelpristagere, og nu får den anerkendte tyske Max Planck-institution også en afdeling i Danmark.

Det sker med åbningen i morgen, torsdag, af et Max Planck Center på Syddansk Universitet i Odense.

- Det er en stor hædersbevisning for forskningen på Syddansk Universitet, at Max-Planck Gesellschaft har valgt os som samarbejdspartner til det første Max-Planck Center i Skandinavien. Det nye center er et godt bevis på, at det betaler sig at dyrke et forskningsområde i mange år og dermed blive blandt de allerbedste på området, udtaler universitetets rektor Jens Oddershede.

Det fynske center får navnet Max-Planck Odense Center on the Biodemography of Aging og skal forske i, hvordan aldring påvirker vores helbred og levetid.

Levealderen stiger med seks timer om dagen

Den nye forskningsdisciplin biodemografi er en hybrid mellem etablerede videnskaber som medicin, biologi og demografi, og den har ifølge universitetet potentialet til fundamentalt at udvide vores forståelse af sammenhænge mellem øget sundhed og levetid. I øjeblikket stiger den forventede levealder verden over således med ca. tre måneder om året, svarende til seks timer om dagen.

Max-Planck Gesellschaft organiserer sig i institutter, der er bygget op om enkeltforskere, som har vist fremragende resultater inden for deres felt. En af dem er professor James W. Vaupel. Han har hidtill stået i spidsen for Max-Planck-Institut for demografisk forskning i Rostock og bliver nu leder af det nye Max-Planck Odense Center.

- Biodemografi er ung forskningsdisciplin, der åbner helt nye muligheder for at få svar på en række afgørende spørgsmål, som både videnskaben og samfundet stiller, f.eks. hvordan vores helbredstilstand udvikler sig, efterhånden som vi bliver ældre og ældre, siger James Vaupel i en pressemeddelelse.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.