20. februar 2008, 10:42 – opdateret 20. februar 2008, 13:44

Mange læsere har nomineret hadeord, fordi de alt for tydeligt er engelske ord, som ukritisk bruges i stedet for danske. Men det er halsløs gerning at forsøge at dæmme op for låneord fra fremmede sprog, selvom nogle lande gør forsøget.

- Den engelske påvirkning kommer vi ikke uden om. Den amerikanske kultur er dominerende og det smitter også af på sproglige forhold. Der får vi en del låneord. siger Jørgen Nørby Jensen fra Dansk Sprognævn.

Mange af de udenlandske ord kommer ind i sproget sammen med den nye teknologi, som også primært kommer til os via den engelsktalende verden.
Tidligere har andre sprog været hovedleverandører af låneord, men de tyske og franske ord, som er blevet hængende i vores sprog, oplever vi ikke i dag som fremmede.

- Strengt taget bliver et låneord ved med at være et låneord altid, men når ordet først har fået dansk bøjning, udtale og stavemåde, oplever vi det som dansk, siger Jørgen Nørby Jensen, der har skrevet om en række af årets nye ord til Hvem Hvad Hvor-årbogen.

Blandt ny-ordene er "300-timers-reglen", som afspejler en af de måder, som politikere og meningsdannere sætter sproglige aftryk, nemlig når nye love og regler giver behov for nye udtryk.

- Danskerne er i det hele taget ret opfindsomme. I alle sprog danner man nye ord, man låner nogle og danner nye. Vi oversætter fra andre sprog og sætter nye udtryk sammen af ting, man havde i forvejenm siger Jørgen Nørby Jensen, der nævner statsministerens Der er ikke noget at komme efter, som et politikerudtryk, der kortvarigt får en stor udbredelse .

Udbredelsen sker naturligvis via medierne, hvor også kunstnere kan have held til at udbrede et udtryk, der egentlig ikke er nyt, men som får ny popularitet, som Anders "Anden" Matthesens Så kan de lære det og De Nattergales lidt ældre Knaldhamrende

Et meget stort fravalg i årets hadeordsnomineringer er alle indlæggene om udtalefejl hos især TV- og radioværterne: Lancieres i stedet for lanceres, selvom det lyder lidt festligere at man sender nye produkter dansende ud på markedet. Bedler i stedet for billeder. Og så det helt store hadehit: De brede a'er, som gør kræft til kraft og meget til majet.

- Det er veletableret, at fornyelse opstår i lavkøbenhavnsk sprog og breder sig til resten af landet, siger Jørgen Nørby Jensen.

Sprogfolkene har dog ikke har en egentlig forklaring på, hvorfor det er sådan og især hvorfor det er det lavkøbenhavnske og ikke det finere hovedstadssprog, der breder sig.
Den særlige "multi-etnolekt" fra boligområderne, hvor arabiske og tyrkiske låneord blandes med bestemte grammatik-fejl har ikke i så høj grad bredt sig til hele befolkningen, selvom den findes i hele landet blandt de unge.

- Et af sprogets formål er at signalere gruppetilhørsforhold. Og det gælder jo i særlig grad for de unge, siger Jørgen Nørby Jensen.

Det kan måske også forklare, hvorfor slang-udtryk lever så kort, for den bedste måde at få teenageren til at droppe sit overforbrug af grineren/nederen eller nice/nasty er selvfølgelig at vi forældre selv begynder at bruge udtrykkene.