VIDENSKABET

Nye øjne på havets dybeste hemmeligheder

Det var først i 1950erne, at videnskaben for alvor begyndte at få indsigt i, hvordan der egentlig ser ud nede på bunden af verdenshavene. Nu skal vi vide mere. Meget mere.

Var det i virkeligheden i det allerdybeste hav, at livet opstod i tidernes morgen? Et storstilet amerikansk forskningsprojekt er gået i gang med at indsamle data, som skal kaste lys på verdenshavets mørkeste steder. Arkivfoto: Queensland Brain Institute
Var det i virkeligheden i det allerdybeste hav, at livet opstod i tidernes morgen? Et storstilet amerikansk forskningsprojekt er gået i gang med at indsamle data, som skal kaste lys på verdenshavets mørkeste steder. Arkivfoto: Queensland Brain Institute

Jorden er en enestående dynamisk maskine. Trods menneskers stadigt stigende aktiviteter og ommøbleringer af planetens overflade er vores klode generelt i en delikat balance, som er optimal for opretholdelsen af liv.

Med den efterhånden 96-årige britiske miljøtænker og forfatter James Lovelocks ord er Jorden »Gaia« – en form for selvregulerende superorganisme, hvor biologiske og geologiske processer i sammenhæng skaber de perfekte betingelser for liv.

Vi kender imidlertid langtfra alle tandhjul i den komplekse jordiske maskine. Og det drejer sig ikke mindst om de enorme og utvivlsomt livsvigtige processer, der udspiller sig i mørket dybt nede i oceanerne.

Det var først i 1950erne, at videnskaben for alvor begyndte at få indsigt i, hvordan der egentlig ser ud nede på bunden af verdenshavene. For eksempel opdagede forskere på den verdensomspændende danske Galathea 2-ekspedition, at der er mærkværdige levende organismer selv nede i det komplette mørke og under det voldsomme tryk ti kilometer nede i Filippinergraven.

I samme årti begyndte man med ekkolod at kortlægge oceanbundens topografi, hvorved man ikke bare opdagede, at der er langstrakte sletter og svimlende dybe grave dernede. Man fandt også deciderede bjergkæder i dybet, og efterhånden gik det op for forskerne, at der er tale om de længste, der overhovedet findes.

Tag f.eks. Den Midtatlantiske Højderyg, der bugter sig hele vejen ned gennem Atlan­- ­ter­havet – fra nord for den arktiske vulkanø Jan Mayen til helt ned i nærheden af Antarktis, hvor den endda svinger mod øst og fortsætter op i Det Indiske Ocean.

Oprindeligt var det en gåde, hvordan de ofte flere tusind meter høje undersøiske bjerge i Atlanten – samt de tilsvarende dybe kløfter – er dannet.

Men i dag ved vi, at de er opstået som følge af den hede energi i klodens radioaktive indre, for kræfterne skubber og puffer til Jordens ydre skorpe, hvorved havbundsplader og landmasser sættes i langsom drift.

Ude midt i Nordatlanten flår de indre jordiske kræfter tilmed havbunden op. Den Eurasiske Plade, som bl.a. Europa hviler på, driver mod øst, mens Den Nordamerikanske Plade driver mod vest. Derved skabes der næsten direkte forbindelser – eller åbne sår, om man vil – ned til klodens mere eller mindre smeltede indre. På den måde dannes der bjerge og kløfter omkring titusindvis af for mennesker komplet ukendte vulkaner. Samtidig skabes der ny havbundsplade, som oceanerne kan hvile på, og imens vælter hede supper af kogende vand og kemi op gennem undersøiske gejsere eller rettere hydrotermiske væld dernede.

Men det anede man praktisk taget intet om for 50 år siden. Først i 1973 fandt man ud af, at dybhavet rummer masser af gamle vulkaner. Det skete, da et fransk-amerikansk forskningsteam lod fjernstyrede ubåde dykke ned til Den Midtatlantiske Højderyg, hvor de fandt udslukte vulkaner og lavamarker, men ingen tegn på liv eller igangværende vulkansk aktivitet.

I 1977 skete der imidlertid noget afgørende. En amerikansk specialubåd med en geolog om bord dykkede 2,5 kilometer ned til en højderyg nær de vulkansk aktive Galapagosøer i Stillehavet. Pludselig råbte geologen i mikrofonen: »Der er en hel masse dyr hernede!«

Et forunderligt skue havde åbenbaret sig for ham. Omkring næsten kogende vand var der en nærmest ufattelig rigdom af dyr og planter: Rejer, krabber, muslinger, hummere, blege fisk, søanemoner og frem for alt hele tæpper af lange og mærkværdige rørlignende organismer, der ligner noget fra en anden planet. Det var vældorme, og det, han havde opdaget, var de hydrotermiske væld.

I dag anser biologer opdagelsen for en af de vigtigste i hele det 20. århundrede, for de hede hydrotermiske væld rummer klodens største koncentrationer af liv. Det kan meget vel være her – i den ufatteligt næringsrige suppe langt fra Solens ellers livgivende lys – at selveste livet kan være opstået i Jordens barndom.

I dag ved vi, at den undersøiske vulkanisme og vrimlen af liv omkring hydrotermiske væld er af fundamental betydning for hele Jordens kredsløb – for Gaia.

Som marinkemikeren Jeffrey A. Hawkes siger til New York Times:

»De er dybhavets livsnerve.«

Af den samme artikel i New York Times fremgår det, at amerikanske forskere er i fuld gang med at fravriste de hydrotermiske væld og den undersøiske vulkanisme i det hele taget en lang række af deres fortsat velbevarede hemmeligheder. Det sker i form af et vældigt såkaldt big science-projekt med navnet Ocean Observatories Initiatives til en samlet pris på omkring tre milliarder kr.

Projektet består af et mere end 1.500 kilometer langt netværk af kabler, måleinstrumenter, kameraer og sensorer, der er udlagt over hundredvis af højderygge i Stillehavet ud for den nordamerikanske vestkyst. Og derfra vælter data ind til computere på forskernes laboratorier.

Hvorefter vi vil opnå en viden om livet og processerne på havets bund, som end ikke Jules Verne og hans ubådskaptajn Nemo kunne have drømt om.

 

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.