Nu skal Europa skrive rumfartshistorie

På onsdag kl. 9.35 dansk tid indledes en af rumfartshistoriens hidtil mest nervepirrende og dristige manøvrer.

På en nøje beregnet position over 500 mio. km ude i rummet frigøres det køleskabsstore landingsfartøj »Philae« fra sit moderskib, »Rosetta«, hvorefter det i syv timer langsomt vil dale ned mod et præcist udpeget mål på et bare fire km bredt, dybt arret og evigt roterende himmellegeme.

Hvorefter Philae, om alt går vel, som det første menneskeskabte objekt nogensinde vil stå med kunstige ben på overfladen af en ægte komet.

Her skitserer vi rejsen, afskibningen og den teknisk set uhyre vanskelige landingsmanøvre.

Opsendelsen

Rumsonden Rosetta blev opsendt af det europæiske rumagentur ESA 2. marts 2004. Det skete fra Fransk Guyana med en stor Ariane 5-raket. Forinden var gået over ti års forberedelser.

Målet

Den ca. fire km brede og stærkt deforme komet 67P (67P/Churyumov–Gerasimenko). I øjeblikket befinder kometen sig godt 450 mio. km fra Solen og lige godt 500 mio. km fra Jorden, nogenlunde midtvejs mellem Mars’ og Jupiters baner. 67P vejer ca. ti mia. ton og har en vægtfylde på ca. 0,4, svarende til mange træsorter. Dens lave vægtfylde skyldes et højt indhold af is samt en meget porøs struktur. Den roterer en omgang om sig selv ca. hver 12. time og anvender ca. seks et halvt år på et kredsløb om Solen. Kometen blev opdaget i 1969.

Formålet

At kredse om komet 67P i få kilometers afstand for at nærstudere den i alle detaljer for derefter at landsætte det ca. 100 kilo tunge fartøj »Philae« på dens overflade med henblik på at foretage direkte analyser af dens sammensætning. Kometer indeholder mange organiske stoffer og er dannet af det urmateriale, der skabte solsystemet, så en grundig forståelse af kometen vil forsyne videnskaben med en dybere forståelse af solsystemet og dets oprindelse. Dertil kommer, at kometnedslag kan være årsagen til skabelsen af Jordens oceaner samt, muligvis, katalysatorer for livets opståen.

Moderskibet

Rosetta-sonden vejer knap tre ton og er udstyret med talrige instrumenter, herunder teleskoper, kameraer, spektrometre og andre analyseinstrumenter, til måling af kometen og dens hale af støv og gasser. En stor radioantenne sikrer kommunikation med Jorden, mens lange solpaneler skaffer strøm. Raketdyse med brændstof gør det muligt at ændre hastighed og kurs.

Landingsfartøjet

På Rosettasondens »ryg« sidder landingsfartøjet Philae. Det er på størrelse med et køleskab og vejer ca. 100 kilo. Fartøjet er bl.a. udstyret med 3D-kamera, spektrometre, luftmåler, magnetometer, mikroskop, en boremaskine og en »ovn« til at »bage« udborede kometprøver i. En lille radioantenne sikrer kommunikation med moderskibet. To harpuner samt skruer i teleskopfødderne skal sikre fastforankring til kometoverfladen.

Rejsen

For at opnå den rette hastighed og kurs har Rosetta siden opsendelsen slynget sig selv tre gange rundt om Jorden og én gang om Mars. I juni 2011 blev Rosettas systemer bragt i strømbesparende dvaletilstand, bl.a. ved hjælp af en strømforsyning fra den danske virksomhed Terma A/S. 20. januar i år blev Rosetta vækket igen af en indbygget timer. Fra en afstand på ca. ni mio. km halede Rosetta derefter langsomt ind på sit mål, hvorefter den ved hjælp af sin raketdyse blev nedbremset og bragt i kontrolleret kredsløb ca. 30 km over kometen. Den samlede rejselængde siden opsendelsen er over seks mia. km.

Landingsstedet

Et ca. ét kvadratkilometer stort og velbelyst område døbt Agilkia på toppen af det mindste af kometens to markante fremspring. Landskabet her er generelt ret fladt, men der er også en række store »kampesten« og dybe spalter.

 

Landingsforberedelse

I timerne før Philae afsendes, er Rosetta præprogrammeret til at foretage en række nøje udregnede kursændringer. De skal ende med at bringe Rosetta på frontalkurs med det udpegede landingsområde, Agilkia. Den sidste times tid før frigivelsen er det umuligt at foretage justeringer af kurs og hastighed. Det skyldes den formidable distance til Jorden på ca. 510 mio. km. På den afstand tager det over 28 minutter for et radiosignal at rejse ned til ESAs kontrolcenter i Darmstadt, Tyskland – og lige så lang tid tilbage igen.

Afsendelse og nedstigning

Onsdag den 12. november kl. 9.35 dansk tid: Ca. 19 km over kometen får et system af fjedre og lignende Philae til at falde baglæns af Rosetta og ud i rummet. Kort efter ændrer Rosetta kurs for at undgå kollision med kometen. Nu afhænger alt af nøjagtigheden af teknikernes komplicerede beregninger – og skæbnen. Philae har ingen mulighed for selv at ændre kursen. En afvigelse på bare få millimeter pr. sekund i dens bane kan betyde, at den slet ikke rammer kometen. Nedstigningen er beregnet til at foregå med en hastighed på ca. én meter pr. sekund og vare i godt syv timer, altså nærmest som en faldende fjer.

Landing

Ca. 16.30 dansk tid: Touchdown i Agilkia. »Vi har brug for en vis portion held for at lande på et godt sted,« har Rosettas missionschef, Paolo Ferri, udtalt. Der er således risiko for, at Philae rammer ved siden af og ender som enlig rejsende i rummet, eller for at den bliver ødelagt ved kollision med dybe revner, kampesten og lignende. Men lykkes det, vil den straks hamre to harpuner ned i isoverfladen og nedskrue sine ben for derefter at sende et signal op til Rosetta om, at alt er i orden. Fra omkring kl. 17 dansk tid vil der være mulighed for, at det bekræftende signal når ned til Darmstadt – og verden.

Fremtiden

I de følgende måneder vil Philae foretage en lang række direkte analyser af kometen. Kometen nærmer sig imidlertid langsomt Solen, og i marts ventes komet- overfladen at blive så varm, at elektronikken i Philae vil holde op med at fungere. Fra sin position over komet 67P vil Rosetta fortsætte sine observationer i kometens mest aktive fase med kraftigt lysende hale.

 

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.