Nobelprisvinder: Du kan klones om 50 år

I en ikke alt for fjern fremtid kan vi erstatte afdøde med tro kopier ved hjælp af kloning, forudser videnskabsmand og Nobelprisvinder.

Videnskabsmanden John Gurdon hævder, at mennesker kan klones om 50 år.
Videnskabsmanden John Gurdon hævder, at mennesker kan klones om 50 år.

Forældre, der mister et barn, kan ved hjælp af kloning skabe en tro kopi af barnet som erstatning.

Lyder det utænkeligt?

Ikke ifølge sidste års Nobelprisvinder i medicin Sir John Gurdon, der i en udsendelse på den engelske radiokanal BBC Radio Four fortæller, at kloning af mennesker kan være en realitet om 50 år.

Han begyndte med at eksperimentere med kloning af dyr tilbage i 1950erne, og det førte i 1958 til verdens første klonede dyr, der var en frø skabt af en voksen frøcelle. John Gurdons opdagelser førte til den senere kloning af fåret Dolly, som en række forskere fra Edinburgh foretog i 1996.

Dengang i 1958 forudsagde forskeren, at det 50 år senere ville være muligt at klone mennesker. Da hans første frøeksperimenter blev foretaget, kom en amerikansk journalist og spurgte ham, hvor lang tid, der ville gå, før man kunne klone mennesker eller pattedyr.

- Jeg sagde: »Det kan være et sted mellem 10 og 100 år - hvad med 50 år?« Det viste sig, at det ikke var helt ved siden af, hvad angår Dolly. Måske er det samme svar passende nu, sagde forskeren til BBC.

Forskeren mener dog, at ethvert forsøg på at klone et menneske vil rejse et komplekst etisk problem, men at vi hurtigt vil glemme de bekymringer, hvis teknikken kan blive medicinsk nyttig.

- Jeg er af den holdning, at alt hvad du kan gøre for at lindre lidelse eller forbedre folkesundheden, normalt bliver bredt accepteret af offentligheden. Det vil sige, at hvis kloning faktisk viste sig at løse nogle problemer og var nyttigt for folk, så tror jeg, at ​​det ville blive accepteret, siger John Gurdon.

Men før man tror, at det er helt lige til at klone, er der et meget vigtig men, påpeger han. Før mennesker succesfuldt kan klones, er der nemlig brug for væsentlige fremskridt i metoderne bag kloningen. For størstedelen af de dyrefostre, der klones i dag, er nemlig deforme.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.