Niels Bohr fik ret: Her er de fire nye grundstoffer

Alverdens lærebøger skal nu skrives om, efter fire nye grundstoffer er blevet godkendt til officiel optagelse i Det periodiske system. Men allerede i 1922 forudsagde Niels Bohr de manglende brikker.

Så tidligt som i 1922 under sin nobelpristale i Stockholm forudsagde Niels Bohr atomstrukturen af grundstof nummer 118. Det er nu bekræftet, og de sidste fire tunge grundstoffer i Det periodiske system er fundet og på plads.
Så tidligt som i 1922 under sin nobelpristale i Stockholm forudsagde Niels Bohr atomstrukturen af grundstof nummer 118. Det er nu bekræftet, og de sidste fire tunge grundstoffer i Det periodiske system er fundet og på plads.

Alle med mere end syv års skolegang husker utvivlsomt, når kemilæreren lettere triumferende rullede lærredet med Det periodiske system ned foran tavlen i klassen:

Lange rækker af forkortelser for grundstoffer ordnet efter et sindrigt system, der sikkert er forsvundet i tågeland hos de fleste – fra det simpleste og letteste grundstof, brint, med forkortelsen H for hydrogen, videre over ædelgasser som neon (Ne) og xenon (Xe) til tungmetaller som guld (Au) og kviksølv (Hg).

Nederst til højre i tabellen var der imidlertid en række huller, som var forbeholdt supertunge grundstoffer, der endnu ikke var opdaget. Men man vidste, at de burde være der – i hvert fald op til grundstof nr. 118.

For første gang i historien er Det periodiske system nu i en vis forstand komplet. Hullerne op til nr. 118 er fyldt ud med hele fire nye og fuldt bekræftede grundstoffer. Det bekendtgjorde den internationale organisation for kemiske videnskaber, IUPAC, lige før nytår.

Det er en kæmpe nyhed i kemiske forskerkredse. Den japanske nobelprismodtager Ryoji Noyori, der er tilknyttet instituttet bag opdagelsen af grundstof nr. 113, sagde på en pressekonference for nylig, at »for forskere er det af større værdi end en olympisk guldmedalje«.

IUPAC har da også brugt flere år på at granske data og videnskabelige artikler, der strækker sig tilbage til 2004, før man endelig gav grønt lys for godkendelsen af de fire nye grundstoffer med numrene 113, 115, 117 og 118.

Det er første gang siden 2011, at der er føjet nye grundstoffer til Det periodiske system, og dengang var der »kun« tale om to grundstoffer.

Godkendelsen af de fire nye af slagsen er imidlertid ikke ensbetydende med, at man nu kan vandre ind i avancerede laboratorier i Japan, USA eller Tyskland og åbne reagensglas med stoffer, der har helt nye og hidtil ubeskrevne egenskaber.

»De supertunge grundstoffer, og det vil sige dem over nummer 110, er ekstremt ustabile. De kan kun produceres kunstigt i laboratorier med ganske særligt isenkram, de eksisterer kun i omkring en milliontedel sekund og optræder dermed så flygtigt, at man aldrig kommer til at kunne studere dem som hele atomer,« forklarer professor i videnskabshistorie Helge Kragh, der er uddannet fysiker og kemiker.

Niels Bohr forudsagde nr. 118 i 1922

Alligevel finder han det »meget interessant«, at den såkaldte syvende periode i Det periodiske system, nu må siges at være komplet med godkendelsen af de fire nye elementer – eller grundstoffer. Og det er især interessant set med danske briller:

»Allerede i 1922 under sin nobelpristale i Stockholm forudsagde Niels Bohr atomstrukturen af grundstof nummer 118. Han var ikke overbevist om, at de meget tunge grundstoffer eksisterede. Men han sagde, at hvis de eksisterer, så må de have den og den struktur, og hvis nummer 118 findes, må det være den sidste i perioden. Det har holdt stik.«

Niels Bohr forudsagde tilmed, at grundstoffet med atomnummer 118 teoretisk set burde være en supertung ædelgas. Det er ikke bekræftet, hvad det er, men mange af nutidens kemikere hælder til, at det netop er en ædelgas ligesom eksempelvis argon eller radon.

Med den officielle bekræftelse har forskergrupperne bag opdagelserne fået mulighed for at give de nye grundstoffer endelige navne. I øjeblikket er de blot benævnt ved de latinske navne for deres atomnumre, men forventningen er, at den japanske gruppe vil kalde grundstof 113 for japonium eller rikenium – sidstnævnte for at hædre forskningsinstituttet Riken, hvor opdagelsen blev gjort.

Med bekræftelserne er jagten nu gået ind på at opdage grundstoffer i det ukendte farvand efter nummer 118. Her er forventningen, at man finder en »stabil ø« af lidt mindre flygtige grundstoffer op til omkring nr. 126.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.