NASA: Se den globale opvarmning på 26 sekunder

NASA har offentliggjort en video, hvor man kan se med egne øjne, hvor meget Jordens temperatur er steget siden 1880. Sammenholder man videoen med forskningen, peger det i retning af menneskeskabt opvarmning, forklarer forsker.

Screendump fra videoen.
Screendump fra videoen.
Jorden er blevet varmere i de sidste godt 130 år. Det er vist ingen hemmelighed, men nu kan man se udviklingen siden 1880 med egne øjne.

NASA har nemlig offentliggjort en video, hvor man ved hjælp af farver kan se, hvor på kloden temperaturen stiger og falder og ikke mindst, hvor meget temperauren ændrer sig.

Artiklen fortsætter under videoen...

Nasavideoglobalwarming4

NASA oplyser samtidig, at 2011 var det niendevarmeste år, der nogensinde er målt. Det varmeste år nogensinde var 2010, hvor temperaturen var 0,12 grader varmere end i 2011. Gennemsnitstemperaturen på hele Jorden er steget med 0,51 grader siden midten af det tyvende århundrede.

Man kan ikke konkludere noget om menneskeskabt global opvarmning ud fra videoen alene. Men sammenholdt med den klimaforskning, der er i dag, tegner der sig et klart billede, forklarer Eigil Kaas, professor i meteorologi og klima ved Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet.

"Når man regner på fysikken, er det uden for enhver rimelig tvivl, at mennesket er med til at opvarme kloden. Men videoen i sig selv viser sådan set bare, at der er store variationer i temperaturen over tid," siger han.

Global opvarmning er vores egen skyld

Eigil Kaas husker samtidig på ikke at være for hurtig på aftrækkeren med spørgsmålet om menneskeskabt global opvarmning.

"Det, der er meget vigtigt at sige, er, at klimaet varierer fra dag til dag, fra uge til uge og fra år til år - uden at mennesker påvirker det. Men vi giver et puf til klimaet, som er medvirkende til, at temperaturen stiger."

Herudover stemmer udviklingen fra blå til rød og gul i videoen godt overens med, hvad vi ellers ved, forklarer Eigil Kaas.

"Temperaturen slår mest ud nordpå, især omkring Nordpolen. Det siger alle klimaberegninger også, at den skal," siger han.
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.