Meget gik galt under influenza-alarmen i dag i i Kastrup. Men hvad skal man egentlig forvente som flypassager, når nogen om bord viser smittetegn?
7. maj 2009, 15:45 – opdateret 7. maj 2009, 16:11
Det er stærkt fristende bare at stikke sidemanden i flyet på vej hjem fra Cancun et par Panodiler og et hostebolsje og bede ham holde lav profil, hvis han pludselig får feber, hoste og ondt i leddene.
Selvfølgelig vil vi alle gerne bidrage til at undgå smittespredning, men flere timers ophold i et uopvarmet fly her i "sen-vinteren" er heller ingen spøg. Og 2½ time i et koldt fly var netop, hvad det her til morgen kostede for 250 mennesker - herunder klimaminister Connie Hedegaard - at en 62-årig mand blev dårlig i et SAS- fly, som var på vej fra New York til København.
Piloten meldte undervejs til Kastrup, at man havde mistanke om et tilfælde af Influenza A(H1N1) ombord. Det er den sygdom, som indtil for nylig blev kaldt ved sit mere mundrette navn "svineinfluenza".
En serie af småuheld
Danmark har tilsluttet sig et internationalt sundhedsregulativ, som foreskriver, hvad der skal ske ved smittemistanke i lufthavne, havne osv. og vi har også vores eget smitteberedskab omkring den nye influenza.
I Kastrup skete tingene dog ikke helt efter bogen med SAS-flyet fra Newark. Sundhedsministeren vil nu have undersøgt nærmere, hvad der er sket i den konkrete sag, og om procedurerne eventuelt skal ændres.
- Intentionen er at få det hele overstået så hurtigt og sikkert som muligt - det er jo i alles interesse. Og der er ingen tvivl om, at det her ikke ligefrem er vores "drømme-case”. siger centerchef Else Smith fra Sundhedsstyrelsen, som har ansvaret for koordineringen af det danske smitteberedskab.
En af de første ting, der tilsyneladende gik galt torsdag morgen i Kastrup var, at lufthavnspersonalet ikke umiddelbart kunne finde en trappe, der kunne give adgang helt nede fra jorden og op til flyet, som var taxiet et stykke væk fra den normale ankomst-finger.
På jorden stod ellers en læge parat og ventede på at komme om bord på flyet og tilse den 62-årige patient.
Lægen var den akutmediciner, som politet havde tilkaldt, da alarmen indgik fra lufthavnen til 112 umiddelbart efter pilotens radiomelding om smittemistanke. Det er helt efter bogen, og alle regioner har medicinske akutberedskaber, som med kort varsel kan sende en læge ud til fly og skibe med smittemistænkte ombord.
Den næste ting, der dog tilsyneladende gik galt med SAS-flyet, var, at den vagthavende embedslæge var længe undervejs fra sin bolig i Nordsjælland.
Det er ikke embedslægen, men klinikeren fra akutberedskabet, som skal afgøre, om den smittemistænkte patient er syg, og hvad han fejler. Embedslægen afgør derefter, hvad der videre skal træffes af foranstaltninger.
Der står ingen steder skrevet, at en embedslæge behøver at være til stede personligt for at træffe sin afgørelse ud fra klinikerens diagnose. Og akutmedicineren i SAS-flyet havde meget hurtigt konstateret (da trappen til flyet var blevet fundet), at der ikke var tale om et tilfælde af A(H1N1). Det kan afgøres ud fra nogle meget simple kriterier, som skal være opfyldt for at fastholde smittemistanken.
- Efter hvad jeg har fået oplyst, var der en meget dårlig telefonforbindelse mellem embedslægen og akutlægen. Men vi har afgjort et behov for at få præciseret rollefordelingen, siger Else Smith.
Den kollektive ventetid er nødvendig
Hvis alt var forløbet uden hændelige uheld med SAS-flyet fra Newark, havde ventetiden været betydeligt kortere end de 2½ time. Men derfor kan man som flypassager stadig godt undre sig over, at det er nødvendigt at vente på lægernes afgørelse.
Selv i et "worst case scenario", hvor akutlægen vurderer, at patienten formentlig har A(H1N1), vil langt størsteparten af passagerne alligevel blot blive sluppet fri efter at have modtaget informationer om, hvilke symptomer de skal holde øje med, og hvad de skal gøre hvis de udvikler dem.
Medmindre den smittemistænkte er blandt kabinepersonalet (for så vil alle ombord på flyet blive tilbudt behandling) er det kun de nærmeste fem flyrækker omkring patienten, der bliver tilbudt forebyggende behandling med Tamiflu. Og uanset om de siger ja eller nej tak til behandlingen, vil de blive sendt videre ud i verden efter at have givet politiet deres kontaktinformation og modtaget information om, hvad de skal gøre, hvis de får symptomer. Der er hverken ressourcer til eller fornuft i at gøre yderligere, så længe passageren ikke selv har udviklet influenza-symptomer.
Så hvorfor kan man ikke bare aflevere sit navn og adresse til politiet, få en folder med den relevante information og en recept på Tamiflu for en sikkerheds skyld, og så komme videre?
- Nu er der jo andre smitsomme sygdomme her i verden, og måske slipper man ikke så let, hvis det er noget andet end influenza. Derfor skal der en læge til at stille diagnosen, siger Else Smith.
































