19. maj 2009, 21:07 – opdateret 20. maj 2009, 07:16

Den gode nyhed er, at de fleste, der bliver ramt af lynet, overlever. Den dårlige er, at slaget fra en voldsom elektrisk udladning fra himlen oftest er stærkt livsforringende og kan give alvorlige traumer resten af livet.

Det fortæller Danmarks nok førende lynekspert, chefklimatolog ved DMI John Cappelen, som har haft gnisterne fra tordenskyerne tæt inde på livet.

»I min karriere som klimatolog har jeg talt med i hvert fald 15 danskere, som har overlevet at blive ramt af lynet, og næsten alle kan berette om alvorlige mén efterfølgende,« siger han.

85 procent af alle lynnedslag i Danmark forekommer i de tre sommermåneder, så der var tale om en usædvanlig situation, da en 69-årig mand blev dræbt i mandags, da han sammen med to venner spillede golf på Rold Skov Golfklubs baner ved Skørping i Himmerland. Da det trak op til tordenvejr, indstillede de spillet for at søge tilbage til klubhuset, men undervejs slog et kraftigt lyn ned.

Den ene slap med chokket, den anden fik forbrændinger på sin ene arm, mens den 69-årige mand måtte lade sit liv til den direkte elektriske udladning fra himlen på op mod 30.000 grader celsius.

Alt i alt slog 1.775 lyn ned over Danmark, især i den nordlige halvdel af Jylland, under mandagens tordenvejr. Det svarer nogenlunde til en sjettedel af alle de lynnedslag, hele landet får på årsbasis.

Flere lyn i fremtiden
Men torden over Danmark om foråret eller efteråret vil efter alt at dømme blive en hyppigere begivenhed i den nære fremtid, lige som risikoen vil være yderligere stigende i sommermånederne.

»Klimamodellerne forudser jo et mere sydligt præget klima i Danmark i fremtiden. Det vil øge risikoen for tordenvejr, for jo varmere, der bliver, jo mere energi kan der være i luften,« forklarer John Cappelen.

Det hænger sammen med, at tordenvejr typisk dannes i varm og ustabil luft. Når en sådan ustabil luftmasse svæver ind over et varmt landområde, tilføres luften yderligere energi, hvorved de kilometerhøje cumulonimbusskyer for alvor kan dannes. Størrelsen af disse mørke og enorme skyer er direkte afhængig af den tilførte varme. Jo varmere, jo mere energi, jo flere lyn.

Der findes ingen officiel statistik over antallet af ofre for lynnedslag i Danmark.

En tommelfingerregel siger, at én dansker dør omtrent hvert andet år, men meget tyder på, at i hvert fald fire-fem danskere får gnisten fra himlen at føle på egen krop hvert eneste år. Alt tyder dog på, at tallene vil stige i kraft af den globale opvarmning, der skaber vildere vejr.

Da lynet slog ned
22. oktober 2006 var kriminalassistent og kriminalforfatter Lars Bedsted Gommesen ude at løbe en tur i et kraftigt regnvejr nær sit hjem ved Oksbøl i Vestjylland: »Pludselig løber jeg ind i et kraftigt spændingsfelt, som får hårene til at rejse sig på hovedet. Oppe fra atmosfæren slår gnister ned imod mig. Min krop bliver tvunget ned på hug, og så kommer der et gigantisk lys efterfulgt af en enorm trykbølge. Jeg føler, at alt går i stykker inde i hovedet på mig. I princippet dør jeg. Klinisk set er jeg død.«

Da han efterfølgende vågner voldsomt fortumlet, befinder han sig over 30 meter borte – måske kastet derhen af trykbølgen.

De følgende dage er han stærkt desorienteret, glemmer, hvad han er i gang med, kan ikke kontrollere sine bevægelser, får hjerteflimmer.

»Det ender med, at jeg nærmest mister forstanden. Jeg kan ikke kontrollere mine tanker, ikke tale rent. Lynet har simpelthen lavet skader på mit ledningsnet oppe i hjernen. I dag har jeg mistet mit arbejde som politimand. Jeg har kun en tredjedel af arbejdsevnen tilbage og har endda måttet holde op som kriminalforfatter, fordi det er alt for mentalt krævende. Det eneste, der har holdt mig oppe, har været min stærke psyke, mine erfaringer som politimand og min hustru,« siger det 59-årige lynoffer og forklarer, at der ikke mindst i Danmark mangler medicinsk indsigt i de oftest stærkt alvorlige følger af at blive ramt af lynet.

I USA anslår forskere risikoen for at dø af et direkte lynnedslag til ca. ti procent, hvis man bliver ramt. I det store land omkommer omkring 60 mennesker om året af lyn – en tredjedel af disse i forbindelse med udendørs aktiviteter som golf.

Langt de fleste overlevende får i forskellig grad skader på nervesystemet og symptomer som personlighedsforandringer, alvorlige hukommelses- og søvnproblemer samt koncentrationsbesvær.