26. august 2009, 10:04 – opdateret 26. august 2009, 11:23

Vi er nok mange - især kvinder - der fremhæver det som en ret stor fordel i hverdagen, at vi altid lige husker at tage vasketøjet med ned i kælderen, når vi alligevel skal ned efter værktøjskassen.

Og mange af os har måske en (mono)mand, der lidt ufint påpeger, at det til gengæld er ret stor ulempe, når vi glemmer alt om værktøjskassen og i stedet inspireres serielt til at gå i gang med en række andre opgaver nede i kælderen.

Selv-erklærede multitaskere klarer multitasking dårligere
Ny forskning fra USA ser ud til at give mændene ret i den debat: Multitasking fører ikke til udførelse af flere eller bedre opgaver. Tværtimod ser det ud til, at "gode" multitaskere i virkeligheden bare er dårlige til at koncentrere sig om en enkelt opgave.

Undersøgelsen, der er publiceret i det amerikanske Procedings of the National Academy of Sciences har koncenteret sig om "media-multitaskere", som er dem, der både ser TV-nyhederne og hører musik på deres MP3-spiller, mens de lige skriver et par SMSer og klikker rundt på vennernes nye billeder på Facebook.

Psykologer og sociologer ved Stanford Universitetet i Californien har fundet frem til 19 af disse "heavy" mediamultitaskere, som ofte har gang i hele arsenalet af forbrugerelektronik samtidig.

Til sammenligning har man fundet en gruppe på 22 "light" mediamultitaskere, der foretrækker at gøre én ting - eller i hvert fald færre ting - ad gangen.

Begge grupper er blevet bedt om i psykologi-laboratoriet at udføre nogle opgaver, som er designet til at kræve et vist mål af koncentration og et vist mål af evne til skifte hurtigt imellem opgaver: De to typiske udfordringer for multitaskere.

Koncentrationsevne og evne til hurtige koginitive skift
Deltagerne skulle eksempelvis udføre en enkel opgave med at markere, når der var ændringer i nogle røde firkanter på en computerskærm, mens de skulle ignorere eventuelle ændringer i de blå firkanter. Det kræver en evne til at filtrere irrelevant information fra relevant.

I en anden opgave blev de præsenteret for par af bogstaver og tal på en skærm, og skulle skifte mellem at klassificere numrene som lige eller ulige, og bogstaverne som konsonanter eller vokaler. Det kræver en evne til at skifte hurtigt imellem to forskellige kognitive funktioner.

Det overraskende resultat af denne multitasking-test var, at de selv-proklamerede multitaskere klarede sig rigtig dårligt.

"De falder igennem på enhver tænkelig funktion, som er vigtig for at kunne multitaske", siger sociolog Clifford Nass, der er medforfatter til forsøget.

Dækker de mon over noget?
"De tunge multitaskere bliver lettere distraheret af irrelevante stimuli. Og selvom deres hukommelse ikke er værre end de lette multitaskere, har de sværere ved at finde frem til den information, som var relevant for opgaven," siger Nass til tidsskriftet Science.

I en af filtrerings-testene tog det for eksempel de lette multitaskere i gennemsnit 323 milisekunder at svare, mens de tunge multitaskere i gennemsnit var 400 milisekunder om at grave det rette svar frem af hukommelsen.

Et af de spørgsmål, som undersøgelsen rejser, er, om de tunge multitaskere var dårlige til at koncentrere sig fra starten, eller om for meget multitasking kan gå ud over evnen til at koncentrere sig.

Normalt vil man blive bedre til de kognitive funktioner, som man bruger meget. Hjernen kan godt trænes. Det ser ikke ud til at være tilfældet her.

Så forskerne bag undersøgelsen teoretiserer forsigtigt om, at multitasking kan være en måde at dølle en i forvejen dårlig koncentrationsevne. Der er jo ikke noget at sige til, at man ikke kan koncentrere sig 100 procent om lektierne, hvis man også har musik i ørerne, mobil i hånden og tændt fladskærm på væggen.