18. januar 2009, 14:27 – opdateret 18. januar 2009, 14:54

Over et kæmpemæssigt areal på tusindvis af kvadratkilometer blev tusinder af mennesker I aftes ved 20.15-tiden vidner til et spektakulært og – for nogle – næsten skræmmende syn.

I cirka otte sekunder trak en ildkugle et spor af kraftigt lys over nattehimlen, og mange steder blev glimtet fulgt af et brag så kraftigt, at det ligefrem fik ruder til at klirre.

-Jeg har talt med en mand i Polen, som forklarede, at ildkuglen fløj direkte hen over hovedet på ham med kurs over Østersøen mod Lolland. Men vi mangler stadig flere nøjagtige observationer af retningen for at kunne fastslå et eventuelt og mere præcist nedfaldssted, siger lektor ved Geologisk Museum i København, Henning Haack, der er kurator for museets meteoritsamling.

Sandsynligheden for at finde eventuelle stumper af den formodede meteorit fra rummet er imidlertid meget små.

På den ene side kan meteoritten være fordampet i atmosfæren før nedslaget, eller den kan være faldet ned i Østersøen. På den anden side kan eventuelle overlevende fragmenter være så små, at de kan er umulige at finde og identificere.

Sidste gang, man fandt stumper fra et meteoritnedfald i Danmark, var i 1951, da en stenrester fra rummet slog ned i nærheden af Århus.

Ifølge Henning Haack siger en tommelfingerregel, at der falder små meteorstumper ned over Danmark ca. tre gange om året, men hvis det er overskyet eller dag, er chancen meget lille for, at nogen opdager dem.

Begivenheden i aftes hører imidlertid til blandt de mere dramatiske. Danmarks Meteorologiske Institut og selv Falck og politi blev på det nærmeste kimet ned af folk, der ønskede at fortælle om det usædvanlige syn og få flere informationer om det.

I Skåne var situationen næsten tilsvarende, og her lykkedes at indfange begivenheden på film i kraft et overvågningskamera på en byggeplads ved Hørby (se video på BT.dk). Den foreløbigt fjerneste kendte observation blev gjort fra en olieplatform i Nordsøen, oplyser Henning Haack.

Ved 13-tiden i dag havde op mod 400 mennesker endvidere skriftligt indberettet oplevelsen på Danmarks officielle meteoritsite ildkugle.dk.

-Det mest usædvanlige var braget samt den kendsgerning, at det var så kraftigt. Det har jeg ikke personligt oplevet over Danmark i de ti år, jeg har beskæftiget mig med meteorer. Der må have været tale om et overlydsbrag i forbindelse med gennembrud af lydmuren i den nede del af atmosfæren, forklarer meteoreksperten.

Hovedpine?
Selv om oplevelsen var skræmmende for mange mennesker, skal man ikke gå og frygte for at få en klippeklump fra solsystemet i hovedet.

-Der er en væsentlig højere risiko for at blive ramt af lynet. Der findes ingen dokumenterede eksempler på, at et menneske nogensinde er omkommet af en meteor eller noget, der ligner, siger astrofysikeren Michael Linden-Vørnle fra Tycho Brahe Planetarium i København.

I et flere tusindårigt perspektiv er der imidlertid en statistisk sandsynlighed for, at en stor meteor med en diameter på 50 meter eller mere vil slå ned på kloden. Men selv når det en dag sker, er sandsynligheden størst for, at den vil slå ned over hav eller sekundært over et tyndt beboet område.

Videnskaben har imidlertid langt fra styr på alle vildfarne asteroider eller Near Earth Objects (NEOs), der farer rundt i baner nær Jorden.

Sandsynligheden, for at vi bliver ramt af en stor meteor uden at vide det på forhånd, er dermed væsentlig større end for, at vi i forvejen ved det og dermed får mulighed for at evakuere mennesker fra et forhåndsberegnet nedslagsområde.

I 2004 vakte det en vis frygt, da astronomer advarede om, at en meteor med en diameter på 200-300 meter meget vel kunne ramme kloden i 2029.

Senere finberegninger har imidlertid stort set elimineret risikoen netop det år. Men 13. april 2036 er der en risiko i størrelsesforholdet 1:45.000 for, at den selvsamme 20 mio. ton tunge NEO med navnet 99942 Apophis vil kollidere med Jorden en hastighed på svimlende 46.000 km/t.

Skulle det næsten usandsynlige ske, vil Apohis ifølge Michael Linden-Vørnle udløse destruktive energier svarende til sprængkraften i 27.000 hiroshimabomber – mere end tilstrækkeligt til at udslette et landområde som Danmark.