Mars-mission til Marokkos sand

I hele februar foregår et avanceret teknologisk rollespil i det røde ørkensand. Simulationen er en forberedelse til en rigtig bemandet rumrejse til Mars, som næsten er inden for rækkevidde.

Den østrigske Aouda.X-dragt beskytter ikke som en rumdragt, men den begrænser astronautens bevægelser, og kan derfor bruges under simuleringer. Under missionen afprøver astronauten forskelligt udstyr til at udføre videnskabelige eksperimenter med Saharas sten og klipper, som minder meget om Mars' overflade.
Den østrigske Aouda.X-dragt beskytter ikke som en rumdragt, men den begrænser astronautens bevægelser, og kan derfor bruges under simuleringer. Under missionen afprøver astronauten forskelligt udstyr til at udføre videnskabelige eksperimenter med Saharas sten og klipper, som minder meget om Mars' overflade.

I disse uger går en østriger i en sølvfoliedragt rundt i ørkenen ud for en oase i det østlige Marokko. Det er både varmt og besværligt, for han kan næsten ikke bevæge sig i den stive dragt. Og hver gang, han vil spørge sine chefer hjemme i Tyrol, om han skal samle en sten op, bliver han ignoreret i 20 minutter, før han får svar.

Østrigeren i sølvdragten er centrum i den største simulerede Mars-mission i 2013. Den afvikles i Saharas varme sand, fordi ørkenen på det sted minder om den røde planet, og så ligger det meget isoleret fra omverdenen. Ikke så isoleret som Mars, men så må man snyde. Kommunikation med manden i rumdragten er kunstigt forsinket i ti minutter hver vej, fordi det er den tid det tager et radiosignal at rejse fra Mars til Jorden. Og dragten er gjort stiv og umedgørlig for at simulere vilkårene for en astronaut på Mars.

»Det giver en mere realistisk simulation, at vi rent geografisk er fjernet så langt fra holdet i Marokko,« siger Christoph Ragonig på telefonen til Berlingske fra »Mission Support Center« i Innsbruck, som til daglig er hovedkvarter for ÖWF, det østrigske rumfartsforum, der er et netværk af professionelle i rumfartsforskningen og -industrien, og af meget engagerede rumfartsinteresserede østrigere.

Forummet samarbejder med ESA, NASA og med tilsvarende organisationer over hele verden. Deres Mars-mission i år har deltagere fra 23 lande.

Fra ingeniør til »flight director«

I disse dage er Christoph Ragonig »flight director« på en Mars-mission, men til daglig er han ingeniør og bygger partikelacceleratorer til sygehuse. Størstedelen af Mars-missionen er bemandet af frivillige fra 23 lande. Man kan ikke kalde dem glade amatører, selv om de både er begejstrede og ulønnede, for mange har en baggrund i teknologi eller forskning, og projektet er seriøst. Mange forskningsprojekter med Mars-teknologi fra europæiske universiteter møder her virkeligheden for første gang.

Missionen har også en opgave for Jet Propulsion Lab i Californien. JPL styrer NASAs nuværende missioner på Mars, og det var deres medarbejdere, der optrådte så livligt på Live-TV under landingen af Curiosity-roveren sidste år.

Dansker sikrer astronauters helbred

Hvis vi engang finder spor efter liv på Mars, er det afgørende at udelukke, at det er jordiske rester, vi selv har bragt derop. Så JPL og NASA afprøver i Marokko en teknologi til at opdage mikrosporer efter bakterier på astronautens dragt.

Sølvfoliedragten i ørkenen simulerer en rumdragt, men kan ikke i realiteten beskytte mod tynd atmosfære og kraftig baggrundsstråling.

»Det er ikke et problem at opholde sig hele år i en tyngdekraft på en tredjedel, men lige når astronauten lander, skal han have en anti-G trykdragt på og fyldes godt op med salt og væske for ikke at besvime efter den lange tur i vægtløshed,« siger Peter Norsk, den danske læge, der nu er forskningsleder på NASAs »Human Health Countermeasures«-program.

Han har ansvaret for at finde på måder at sikre astronauternes helbred under den bemandede mission til MARS, som USA er opsat på at gennemføre.

»Inden år 2020 kan vi svare på, om mennesker kan rejse til Mars, og hvad vi skal gøre for at beskytte dem,« siger Peter Norsk, som lige nu står for mange af eksperimenterne på den internationale rumstation ISS, hvor astronauterne laver forsøg med deres egne kroppe.

Mad til tre år

Under lang tids vægtløshed skal man træne intenst for ikke at sygne hen. Det er en udfordring at bygge kompakte motionsredskaber til et rumfartøj, som er meget mindre end ISS. Det er også en udfordring at få lægemidler og mad nok til to til tre års rejse.

Den største direkte trussel mod de Mars-rejsende er dog strålingen fra gennemflyvning af Van Allen-bælterne og den kosmiske stråling, som vil ramme dem med fuld styrke, når de kommer hinsides Jordens beskyttelse. Astronauterne fra månelandingerne har prøvet det, og de har levet en normal livslængde, men Apollo-missionerne var rene svipture sammenlignet med en mission til Mars.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.