Mars-laser sniffer falsk honning

Den europæiske rumfartsorganisation har udviklet et apparat, der kan afsløre bedrag med fødevarer.

Lasermåleren der kan finde liv på Mars eller billigt sukker i honning.
Lasermåleren der kan finde liv på Mars eller billigt sukker i honning.
I en uge, hvor fødevareskandaler og himmellegemer dominerer overskrifterne, er den europæiske rumfartsorganisation så heldig at kunne kombinere de to emner:

Rumfartsorganisationen ESA har støttet udviklingen af et måleapparat til brug på Mars, som også kan afsløre om et glas honning til salg i butikkerne rent faktisk kun indeholder honning lavet af bier. Eller om "honningen" i virkeligheden er et billigere miks af sukkerstoffer, der sælges som den ægte vare.

Det er ligesom hestekød i lasagne ikke farligt for forbrugeren at få andre sukkerstoffer end honning i sin "honning". Men det er et bedrageri, som ellers kan være svært at afsløre.

ESAs måleapparat kan identificere sukkerstofferne i "honningen" ved at brænde en lille smule af produktet og analysere farvefordelingen i det fordampede materiale.

Sukker er kulstofforbindelser og hver kulstofforbindelse og hvert isotop af en kulstofforbindelse afsætter sit helt eget spor i lysspektret, når man brænder det af, ligesom et fingeraftryk. Måleapparatet sender en laser gennem det fordampede materiale og måler hvordan farverne fordeler sig.

Ud fra det kan man fortælle nøjagtigt, hvor stor andelen af rigtige honning-sukkerstoffer er i et glas "honning".

Normalt engagerer ESA sig ikke i så jordiske problemer som fødevarebedrageri, men måleapparatet er også oprindeligt udviklet til at måle kulstofforbindelser i jordprøver i Mars.

Udviklingen startede for syv år siden på Rutherford Appleton Laboratory, RAL, som et såkaldt "blue sky"-projekt, der er udvikling af teknologiske løsninger til en specifik opgave, uden at have en specifik teknologi i forvejen.  Briterne udviklede en laser til at måle fordelingen af isotoper i et stof, i håbet om at kunne afsløre kulstofforbindelser i Mars-jorden som fortalte os mere om muligheden for liv i rummet. Liv er baseret på kulstofforbindelser, ligesom honning, og dermed er vi nede på jorden igen.

Laseren kan i princippet også bruges til at afsløre indholdsstoffer i andre fødevarer, som er udsatte for bedrageri, fordi den dyre ægte vare kan erstattes med billigere versioner som er svære at smage eller lugte sig frem til. Det gælder ikke kun honning, men også olivenolie og chokolade, som forskerne også har lavet forsøgsmålinger på.

Det selvkørende Mars-laboratorium Curiosity er udstyret med en lignende laser, der kan "zappe" stenprøver og analysere dem.

Der findes også allerede andre metoder til at afsløre falske indholdsstoffer, og indtil videre er laser-måleren en stor, klodset maskine i et laboratorium, der ikke  umiddelbart er klar  til fødevarekontrol. ESA håber dog at kunne overføre "blue sky" teknologien til mere jordiske formål i og beskriver projektet i en pressemeddelelse: Honey, are you for real?


Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.