23. marts 2007, 03:30

Kranen løfter »Brutalis« op af vandet. Det store redskab, der henter mudder op fra havbunden, hænger i luften og drypper lidt, mens forskere om bord på Galathea-skibet »Vædderen« står klar til at kaste sig over indholdet.

De gnider mudderet mellem fingrene, tager det op til næsen, og en af forskerne putter noget i munden for at smage på det. Det er for at afgøre, om det er rent mudder, eller om der også er sandkorn, og hvilken størrelse kornene har.

En spandfuld lysebrunt mudder vækker begejstring her på»Vædderen«. Nej, der er ikke kommet en børnehave om bord. Det er geologernes første boks-kerneprøve fra havbunden mellem St. Thomas og St. Croix - i 4.000 meters dybde. Og den bekræfter hypotesen om, at her ligger skalsand, som er transporteret med strømmen.

Flere kerneprøver hives op i løbet af dagen, og begejstringen synes usvækket hver gang.

Materialet i ét af de lange rør skæres i en til to centimeter tykke skiver, der lægges i alkohol for at afsløre organisk materiale. Et andet rør skal bruges til datering af indholdets alder, andre rør stilles i køleskab til senere undersøgelser, og noget af mudderet puttes i poser til DNA-undersøgelse af sandets foraminiferer, der er en slags amøber - encellede dyr - i havet. Deres arter siger noget om, hvor sandet kommer fra.

»Under et mikroskop er de rigtig flotte i mange forskellige former,« bedyrer Katrine Andresen, ph.d.-studerende på Geologisk Institut ved Aarhus Universitet.

Golfstrømmens vugge

Det Caribiske Hav er interessant for forskerne.

»Her ligger golfstrømmens vugge, og flere andre vande spiller ind. Prøverne fortæller os, hvordan vandmasserne har ændret sig gennem tiden, og det kan sige noget om, hvordan klimaet vil blive i fremtiden - også i Danmark,« siger geologilektor Marit-Solveig Seidenkrantz fra Aarhus Universitet.

Hun står klar med mærkede poser og prøveglas, når det eftertragtede mudder lander på dækket.

Prøverne fra havbunden er kun en del af det maringeologiske projekt, 12 forskere fra Århus og GEUS, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, i København, har med på dette togtben af Galathea 3.

De øvrige undersøgelser er skyld i, at »Vædderen« nu gennemsejler det cirka 50 gange 100 kilometer store område mellem St. Thomas og St. Croix i zigzag-sting med otte kilometers afstand.

Søvnig havneby

Der har dog også været tid til et par timers landlov i Frederiksted på St. Croix, hvor der ganske vist er bygget en mole, som krydstogtskibene kan anløbe, men hvor intet er at sammenligne med turistbyen Charlotte Amalie på St. Thomas.

Bag det røde fort og pladsen, hvor guvernør Peter von Scholten i 1848 erklærede slaverne for frie, ligger en søvnig by med velrestaurerede historiske bygninger, der ligger dør om dør med halvvejs sammenbrudte spøgelseshuse, og den eneste turisthandel udgøres af en lille samling T-shirts, halskæder af muslingeskaller og udskårne træskildpadder lagt frem på en veranda.