Lektor: Wikipedia er forældet og fyldt med fejl

Der er mange fejl og for gamle tekster på den danske udgave af det åbne leksikon, konstaterer historielektor efter et snedigt forsøg.

Græsrodsleksikonet Wikipedias danske version møder kritik fra lektor i historie på Syddansk Universitet Tønnes Bekker-Nielsen. Han mener ikke, man kan stole på opslagsværket, som er fuld af fejl.

Det skriver Syddansk Universitets magasin Ny Viden.

- Jeg synes, konceptet er vældigt sympatisk, men produktet lever ikke op til forventningerne. Idéen om, at det er et frit vidensmarked, hvor i de gode oplysninger med tiden trænger de dårlige ud, den fungerer ikke i praksis, i hvert fald ikke i det danske Wikipedia, siger Tønnes Bekker-Nielsen.

Berlingske Forum: Stoler du på Wikipedia

IUSA, Storbritannien og Tyskland har undersøgelser vist, at selvom der er fundet fejl, er de nationale udgaver af Wikipedia nærmest forbløffende pålidelige.

I Storbritannien viste det sig, at engelske Wikipedia havde færre fejl end det gamle traditionsrige leksikon Britannica, som nu er lagt på nettet.

Fejl bliver ikke rettet

Tønnes Bekker-Nielsen har selv kigget nærmere på troværdigheden i den danske Wikipedia. 17 af hans historiestuderende fik til opgave under en eksamen at lægge artikler op på Wikipedia.

I løbet af et år kom der godt 200 rettelser i artiklerne, men ifølge historielektoren var der hovedsageligt tale om rettelser af formatet eller tegnsætningsfejl. Selvom indholdet havde fejl, blev de ikke rettet, og de få rettelser der blev lavet, var forkerte.

- Og for at det ikke skal være løgn, var der en af artiklerne, som blev rettet, og derved kom noget, der var rigtigt, til at blive forkert. Det, der går galt, er simpelthen, at der er for få, der bruger det, og derfor for få der retter i det, siger Tønnes Bekker-Nielsen.

Gamle medier kan lære af Wikipedia

Han nævner som eksempel, at Wikipedia i opslaget på den danske kommunist og folketingsmedlemmet Alfred Jensen havde opgivet en erindringsbog af Alfred Jensen i sin litteratur. Men disse selvbiografiske oplysninger stammede fra en helt anden Alfred Jensen og ikke fra politikeren, og fejlen er gået igen i en faktaboks i Dagbladet Information.

Skrup-forældede oplysninger

Et andet af Tønnes Bekker-Nielsen kritikpunkter over for danske Wikipedia er, at nogle af artiklerne er ubrugelige, fordi de er for gamle.

- Det er meget, meget gamle artikler. Der er nogle, der simpelthen sidder og skriver af fra Salmonsens Konversationsleksikon fra begyndelsen af de 20. århundrede og Dansk Biografisk Leksikon, som kom fra midten af 1880’erne og fremefter. Det vil sige, at man lægger oplysninger ind, som allerede nu er skrup-forældede, siger Bekker-Nielsen.

Wikipedia fylder 10 år

Nu er du lektor i historie, og Wikipedia er jo et leksikon, der skabes nedefra. Er det så stort et problem, at der er fejl i de fagtunge artikler?

- Det kan givetvis have noget at gøre med, at de opslag, som er meget almindelige, dem er der flere der ser, og så bliver de også rettet bedre. Men så falder lidt af idéen ved et leksikon også væk, fordi et leksikon jo også er til for at du kan slå ting op, som du ikke ved, siger han.

Han pointe er, at hvis det kun er det almene, der er korrekt og det mere specielle bliver tvivlsomt, så mister opslagsværket sin funktion.

Vi har et rekrutteringsproblem

Formand for Wikipedia i Danmark, Ole Palnatoke Andersen er datamatiker. Han indrømmer, at opslagsværket mangler bidragsydere på nettet.

- Vi har et problem med at rekruttere forskere, der ikke altid er ivrige efter at skrive til os. Det kan der være mange årsager til, men det er måske ikke rart at blive rettet af 12-årige på nettet, når man er estimeret forsker, siger han.

Historielektoren kan godt genkende det billede, og i hans øjne har Wikipedia på dansk et image-problem.

- Der er ikke rigtigt nogle af mine kolleger, der siger, at de skriver for Wikipedia, men der er tyske kolleger, der siger, at de skriver for de tyske Wikipedia. Det har en anden status i Tyskland, siger Tønnes Bekker-Nielsen.

Han understreger også, at Wikipedia i Danmark er ekstra udfordret, fordi de skal konkurrere med et andet gratis opslagsværk på nettet, nemlig Den Store Danske, som kan overflødiggøre Wikipedia på dansk.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.