8. april 2009, 16:30 – opdateret 8. april 2009, 17:00

De overvåger deres facebook-profil, tjekker deres mobiltelefon og vil helt have helt styr på hvad deres børn har lavet hvornår. Mange forældres bekymrer sig i ekstrem grad for deres børns vel og vel, men den megen pylren om de små poder er ofte uden grund eller i sig selv bekymrende, siger eksperter.

”Børn er meget mere overvåget end før i tiden. Det er et problem, for de har brug for frirum ligesom deres forældre,” siger professor og leder af Center for Internetforskning ved Århus Universitet Niels Ole Finnermann.

Specielt internettet er et sted, hvor børn og unge føler, de kan være i fred fra de voksne, men mange forældre ønsker nu, at holde øje med hvem og hvad deres børn snakker med.

”Forældrene burde spørge sig selv, om de selv ville være klar til at få blotlagt deres følelsesliv på den måde,” siger Niels Ole Finnermann.

Udviskede grænser
Han bakkes op af ungdomsforsker Jens Christian Nielsen fra Center for Ungdomsforskning ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Han mener, at den megen opmærksomhed som er på børns velfærd, synes skabt af en generel bekymringsindustri, der præger hele samfundet.

”Medier og institutioner har en ekstrem eksponering af det risikofyldte i samfundet. Men i virkeligheden lever børn ikke en mere risikofyldt tilværelse end før i tiden. Der er bare mere opmærksomhed omkring det,” siger Jens Christian Nielsen.
Han mener, at nogle forældres overdrevne bekymring for deres børns ve og vel, skyldes en generel forvirring om hvor grænserne går.

”I dag er mange af grænserne for hvad børn må til forhandling. Derfor kan det være ekstrem forvirrende, at vide hvor grænserne går. Mange forældre bliver derfor bekymrede, og føler sig pressede til at gå ind og overvåge børnenes adfærd på eksempelvis Facebook,” siger Jens Christian Nielsen.

Overvågningen kan i sidste ende være med til at skade forholdet til børnene, påpeger ungdomsforskeren.

”Tillidsforholdet mellem de voksne og deres børn kan blive ødelagt, og det kan også betyde, at børnene bryder kontakten til forældrene, fordi de føler sig presset op i et hjørne. Langt de fleste forældre vil kun det bedste for deres børn, men så skal de også lære at klippe navlestrengen, hvis de vil have at de skal udvikle siger som selvstændige individer.”

I morgen kan du i Berlingske Tidendes Skærtorsdagsmagasin læse mere om børns forsøg på at få deres forældre ud i Facebook.