Internet eller sex? Knap og nap hver anden kvinde er mere til internetadgang end til intimiteter.
15. december 2008, 22:03
Knap hver anden kvinde vil hellere undvære sex i to uger end mangle adgang til internet i en tilsvarende periode. Det viser en meningsmåling offentliggjort i USA mandag.
Langt færre mænd ville fravælge sex, fremgår det af målingen, der er foretaget blandt 2119 voksne på vegne af Intel Corp., verdens største producent af computerchips.
46 pct. af de adspurgte kvinder vil hellere undvære sex end internet i en to ugers periode. Kun 30 pct. af de adspurgte mænd er indstillet på afholde sig fra sex i stedet for internet.
95 pct. af deltagerne i meningsmålingen siger, at adgangen til internet er enten "meget vigtig, vigtig eller forholdsvis vigtig" for dem.
61 pct. af de adspurgte kvinder siger, at de hellere vil undvære at se tv i to uger, end undvære internet i bare en uge.
/ritzau/AFP


































