Kunstig sæd kan overflødiggøre manden

Kinesiske cellebiologer hævder at have fremstillet musesæd kunstigt i et laboratorium, men gør opdagelsen manden overflødig?

Kinesiske cellebiologer hævder at have fået hunmus til at føde levedygtige unger med kunstig fremstillet musesæd.
Kinesiske cellebiologer hævder at have fået hunmus til at føde levedygtige unger med kunstig fremstillet musesæd.

Er der overhovedet brug for mænd? For individer med den skrøbelige blanding af et X- og et Y-kromosom frem for det mere robuste dobbelt X-kromosom, der er kvindens billet til verden.

I begyndelsen er vi oven i købet alle af hunkøn. Det kønsbestemmende Y-kromosom kommer først til hos drengebørn nogle få uger inde i fosterstadiet.

Spørgsmålet er blevet aktualiseret af et stærkt opsigtsvækkende nyt forskningsresultat, som kinesiske cellebiologer står bag.

De har angiveligt fremstillet muse-sædceller kunstigt i et laboratorium. Ja, ikke nok med det. Sædcellerne brugte de efterfølgende til at befrugte museæg. Hvorefter hunmus kunne føde en håndfuld sunde museunger, som her halvandet år senere stadig lever i bedste velgående. Tilmed med nye kuld af museunger som dokumentation for deres overlevelsesdygtighed.

Med andre ord: En hanmus var i princippet overflødig for at gøre en hunmus i stand til at få unger.

Forskningsresultatet er så epokegørende, at biologer verden over gnider sig i øjnene og har svært ved at tro på det.

En førende forsker på området, professor Takashi Shinohara fra Japans Kyoto-universitet, siger til det videnskabelige tidsskrift Nature, at det, som hans kinesiske kolleger angiveligt har gjort, er »praktisk taget umuligt«.

Så lad os dykke lidt ned i det science fiction-agtige laboratorium på det medicinske universitet i Guangzhou i Sydøstkina.

Udgangspunktet for fremstillingen af de »kunstige« sædceller er stamceller. Det vil sige celler, der i princippet kan programmeres eller udvikle sig til hvilken som helst type specialiseret celle.

Ved hjælp af en nøje afmålt blanding af kemikalier, hormoner og celler fra testiklerne af nyfødte hanmuseunger lykkedes det for kineserne at programmere musestamceller til at udvikle sig i retning af sædceller. Men ikke fuldt udviklede sædceller, for de manglede den karakteristiske hale, der gør udviklede sædceller i stand til at svømme hen mod deres mål, det ubefrugtede æg.

Men det viste – hvis forskningsresultatet ellers holder vand – at forskerne var i stand til at kontrollere en delikat og uhyre kompliceret proces med en præcis omfordeling af cellens DNA eller livskode.

Derefter tog forskerne de umodne sædceller og indsatte dem i ubefrugtede æg hos levende hunmus. Hvorefter musene få uger senere leverede fuldt levedygtigt afkom.

Men hvad med mennesker?

Japanske forskere har tidligere vist, at man med succes kan befrugte kvinders æg ved at indsætte umodne, men naturligt producerede sædceller uden hale, såkaldte spermatider, i dem. Så langt så godt.

En hel del vanskeligere vil det være med kunstig fremstilling af umodne menneskelige sædceller.

Den kinesiske chefforsker bag den syntetiske fremstilling af musesæd, Jiahao Sha, udelukker imidlertid ikke, at det vil være muligt. Over for avisen The Guardian understreger han dog, at man i givet fald må klarlægge samtlige etiske aspekter ved at gennemføre eksperimentet. Samt udelukke alle tænkelige risici.

Men naturligvis kan der være potentielle fordele ved at tage skridtet fuldt ud – ud over at glæde visse betonfeminister, som herved kan afskrive manden helt og aldeles. For i givet fald behøver hun ikke engang at henvende sig i en sædbank for at kunne blive gravid.

Men prøv at tænke på den unge danske mand. Kvaliteten af hans sæd er gennemsnitligt set ringere, end den var hos hans far. Omtrent hver sjette unge dansk mand har i dag så nedsat sædkvalitet, at fertilitetsbehandling ofte er eneste udvej, hvis hans partner skal blive gravid.

For et sådant par kan kunstig fremstillet sæd måske blive en fremtidig løsning. Og deres barn vil stadig kunne bære faderens arvemasse i sig, fordi man efter alt at dømme vil kunne anvende celler fra faderen til at skabe sædcellerne. For eksempel hudceller, som bliver omprogrammeret til stamceller, som atter omprogrammeres til at blive sædceller.

Aldous Huxleys klassiker »Fagre nye verden« udkom i 1932 som et mareridt om, hvad fremtidens reproduktionsteknologier kan afstedkomme i form af samlebåndsproducerede over- og undermennesker. Huxley lod imidlertid sin roman foregå i år 2540. Nu står vi på tærsklen til en lignende verden allerede her i 2016.

Måske bliver virkeligheden mindre gyselig, end Huxley forestillede sig. Med mindre fremtidige eksperimenter med kunstigt fremstillet menneskesæd munder ud i uforudsete DNA-mutationer, som vil jage en skræk i livet på enhver jordemoder.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.