Ku og sq: I orden at stave bevidst forkert på nettet

Sms-beskeder og sociale mediers kommentarfelter er fyldt med stavefejl og grammatiske smuttere. Mange fejl laver vi med vilje, så de viser ikke nødvendigvis, at nye medier gør os dårligere til at skrive korrekt.

Basale retskrivningsregler bliver lagt på hylden, når vi skriver på elektroniske medier. Vi laver mærkelige forkortelser, kapper endelser af og undlader at sætte punktummer. Sætninger konstruerer vi uden grundled, vi starter med småt efter punktummer og staver forkert med vilje. Det skriver videnskab.dk.

For eksempel er det helt normalt at skrive knuz i stedet for knus eller sq i stedet for sgu.

»Det er ikke, fordi man ikke kan stave. Det er bare nogle nye normer. På de sociale medier er der en ny virkelighed, hvor det nærmest virker påfaldende, hvis man ikke laver forkortelser, eller hvis man sætter alle kommaer, der hvor de skal være. Man kan komme til at virke overkorrekt,« siger sprogforsker Marianne Rathje fra Dansk Sprognævn til Videnskab.dk.

Læs også på Videnskab.dk: Engelsk har næppe flere ord end dansk

Når vi debatterer på internettet bliver vores tekster læst og accepteret, selv om de er fyldt med fejl, har Marianne Rathje fundet ud af ved at undersøge sproget på Ekstrabladet.dk’s debatforum Nationen, hvor læsere kan kommentere avisens artikler.

Indtil videre har hun fundet 90 afvigelser fra Retskrivningsordbogen pr. 1000 ord i Nationens kommentarfelter.

Til sammenligning fandt forskere kun 5-6 fejl pr. 1000 ord, da de i 1990erne undersøgte sproget i danske aviser, og 15 fejl pr. 1000 ord i studentereksamensstile fra samme årti.

Læs også på Videnskab.dk: Dine Facebook-billeder kan ende som porno i Ekstra Bladet

Grammatiske fejl, afkortede endelser, manglende punktummer og små begyndelsesbogstaver er nogle af de mest almindelige fejl, Nationens debattører laver. Men det gør ikke Ekstra Bladets læsere til dårlige skribenter.

»Hvis man skriver ku i stedet for kunne, er det ikke, fordi at man ikke kan stave rigtigt. Det er, fordi man er på et andet medie, hvor der ikke er de samme regler, og hvor det skal gå hurtigt.«

»Og når man skriver sq i stedet for sgu, kan det have en signalværdi: Man viser, at man kender de nye mediers sproglige normer, og at man godt ved, hvordan man skriver der,« tror Marianne Rathje.

Læs også på Videnskab.dk: Sådan laver man et skriftsprog

Marianne Rathje mener, at unge har gavn af at bruge elektroniske medier.

»Vi skriver mere, end vi nogensinde har gjort. Vi bruger Facebook, vi sms’er og deltager i diverse debatter på internettet. Derfor får vi trænet vores sprog- og skrivekompetencer,« siger sprogforskeren.

»På de elektroniske medier er der også mange flere, som får sagt deres mening, og selv folk, som har udfordringer med at stave, kan være med. På de sociale medier er det vigtigere, hvad ens holdning er, end om man staver rigtigt,« siger Marianne Rathje.

Læs mere om hvordan netsproget påvirker vores evne til at skrive korrekt på Videnskab.dk.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.