Kig på hvalpen og bliv skarp

Nuttede billeder af killinger og hundehvalpe øger koncentrationsevnen. Japanske forskere har undersøgt »the power of kawaii« - nuttethedens magt.

Det bliver næppe mere nuttet end denne pyrenæerhund på kun otte uger.
Det bliver næppe mere nuttet end denne pyrenæerhund på kun otte uger.

De færreste af os kan modstå nuttetheden af killinger og hundehvalpe, og selv den hårdeste banan kan blive blød over billeder af dyrebørn. Men nuttethedens magt rækker længere end det henrevne nåååårhhhh. Det  hævder  i hvert fald forskere ved universitetet i Hiroshima, der har undersøgt om den følelsesmæssige respons på billeder af dyrebørn også har andre effekter på det menneskelige sind og opførsel.

Studiet i »The Power of Kawaii« - nuttethedens magt - er publiceret i det videnskabelige tidsskrif PLoS One:

The Power of Kawaii: Viewing Cute Images Promotes a Careful Behavior and Narrows Attentional Focus

Instituttet for integration af kunst og videnskab på Hiroshima-universitetet udførte forsøget på 132 universitetsstuderende, som jo er bekvemt ved hånden for forskere som forsøgskaniner. De frivillige deltagere blev sat foran en skærm for at løse opgaver, der afslører, hvordan forskellige kognitive evner fungerer for en. Det viste sig, at de studerende blev dobbelt  så gode til at koncentrere sig, hvis de inden opgaven havde set på billeder af kattekillinger eller hundehvalpe.

Dyrebørnene virkede afgjort bedre end tilsvarende billeder af voksne hunde og katte med langt lavere nuttetheds-score. En kontrolgruppe blev vist billeder af lækker japansk mad for at undersøge, om det bare var den positive respons, som udløste de bedre evner. Det var det ikke.

Reaktionstid blev også tjekket med en computeropgave, og her havde killingerne ingen indflydelse.

»Kawaii« er det japanske ord for nuttethed, som er en meget stærk kulturel faktor i Japan. Vi møder det på vore breddegrader mest i børnekulturen i figurer som Pokemon og Hello Kitty, som er skoleeksempler på høj kawaii-faktor. Men i Japan er også granvoksne mænd helt åbne om deres hang til nuttethed. Fascinationen ved det barnligt nuttede kan endda række helt ind den afgjort voksenkulturelle sfære for »babs og nuttethed«.

Undersøgelsen af nuttethedens magt lyder som endnu et fjollet lille stykke psykologisk forskning  i fluff-genren, men det giver god mening at undersøge indflydelsen af stærke følelsesmæssige reaktioner på vores måde at arbejde på eller være på. 

Og det kan næppe skade at bruge resultatet i det daglige liv ved lige at browse internettets mere nuttede afkroge, inden man skal udføre en opgave, der stiller høje krav til koncentrationsevnen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.