Jagten på liv har fået kometfart

Opdagelsen af syv kometer omkring andre stjerner øger sandsynligheden for, at fjerne planeter rummer vand og liv.

Arkivfoto af kometen Hale-Bopp fra 1998.
Arkivfoto af kometen Hale-Bopp fra 1998.

Amerikanske astronomer har offentliggjort, at de med stor sikkerhed har opdaget hele syv kometer omkring andre stjerner end Solen. Siden 1987 har man ellers kun opdaget fire af de små lysende og omkringfarende himmellegemer uden for solsystemet, så med de nye observationer har man næsten tredoblet det kendte antal.

Kometer rummer store mængder frossent vand. Af samme årsag er det en fremherskende teori, at kometer er årsagen til, at der findes enorme mængder vand på Jorden. I Jordens barndom blev vores planet formentlig bombarderet af utallige kometer, hvilket kan have skabt vores store og livgivende oceaner.

Endvidere indeholder kometer støv, gasser og ikke mindst en række komplekse molekyler, der kan opfattes som byggesten til liv. Derfor kan kometer foruden vand måske have været bibringere af liv til Jorden.

Nu ved vi imidlertid, at kometer ikke er enestående for solsystemet. Ja, de findes formentlig i enorme antal omkring andre stjerner, hvor de ligesom i vores solsystem kan have spillet en central rolle som en form for fragtfly med deres store ladninger af vand og organiske molekyler til fremmede planetverdener derude.

Som astronomen Barry Welsh fra Berkeley-universitetet i Californien har udtrykt det over for Los Angeles Times:

»Grundlæggende har vi fundet de efterladte byggeklodser til planetariske systemer.«

Og han tilføjer, at kometer uden for solsystemet måske er lige så talrige som de milliarder af planeter, man mener befinder sig i Mælkevejen.

Ifølge Jes Jørgensen, astrofysiker ved Center for Stjerne- og Planetdannelse under Københavns Universitet, har opdagelsen af de syv uendeligt fjerne kometer krævet stor tålmodighed.

»Forskerne har i en meget tidskrævende proces observeret en form for skive omkring stjerner, hvor gasser er forsvundet, og kun støv er tilbage. Med en særlig metode har de så alligevel kunnet opfange signaler fra gas, der langsomt forskydes, og de signaler stammer sandsynligvis fra kometer,« forklarer han.

Klar som fuldmånen

I det hele taget tegner 2013 til at blive et helt fantastisk år for såvel kometjægere som ganske almindelige ruminteresserede mennesker.

I marts kommer en komet med det usexede navn C/2011 L4 (PanSTARRS) så tæt på Jorden, at den formentlig bliver synlig med det blotte øje på nattehimlen. Ja, ifølge visse beregninger kan den blive lige så klar som planeten Venus.

Men rumnørderne ser med væsentlig større spænding frem mod slutningen af november og begyndelsen af december. Da kommer en anden komet med navnet C/2012 S1 (ISON), eller slet og ret ISON, ifølge beregninger så tæt på Solen, at den en kort overgang kan komme til at lyse endnu kraftigere end selv fuldmånen.

Skulle det blive tilfældet, vil det være en enestående sjælden begivenhed for jordboere. Vi skal formentlig helt tilbage til det 11. århundrede for at finde kosmiske begivenheder med lige så kraftig lysintensitet på himlen.

I år 1006 og igen i 1054 berettede både kinesere og arabere om stjerner så lysende, at de i begge tilfælde kunne ses på himlen om dagen. I dag ved vi, at der var tale om to enorme supernovaer – eksplosioner fra store og døende kæmpestjerner.

Det er imidlertid fortsat forbundet med stor usikkerhed, om ISON virkelig bliver så fantastisk lysende, som beregninger tyder på.

Ifølge Jes Jørgensen er det notorisk vanskeligt at beregne kometers præcise baner. Dertil kommer, at der er risiko for, at kometen kommer så tæt på Solen, at store dele af den splintres, før den når at udfolde al sin lysende pragt.

Men overlever den mødet, vil ingen formentlig nogensinde kunne glemme det strålende syn af kometen ISON.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.