18. februar 2009, 22:30

Hvis den yngre mand i 40erne pludselig ligger passiv under dynen og senere henvender sig hos lægen og klager over rejsningsproblemer, så kan det være det allerførste tegn på hjertekarsygdom, der senere kan resultere i f.eks. en blodprop i hjertet.

Det viser en ny undersøgelse blandt 1.402 mænd mellem 40 og 79 år, som netop er offentliggjort af den amerikanske hjerteorganisation, The Heart. I undersøgelsen havde 2,4 procent af deltagerne i 40erne rejsningsproblemer mod 38,8 af dem i 70erne. Sammenlagt udviklede 11 procent af deltagerne hjertekarsygdom inden for en ti-års periode.

Men selvom langt flere mænd i 70erne havde rejsningsbesvær, var risikoen blandt de ældste for at udvikle hjertesygdom stort set den samme, uanset om de havde rejsningsbesvær eller ej.

Hvorimod risikoen for de 40-50 årige var næsten 50 gange højere blandt dem med rejsningsbesvær end blandt dem uden.

Impotens skyldes problemer med kredsløbet
Forklaringen er ifølge Hjerteforeningens formand Peter Clemmensen, at når penis ikke får den nødvendige blodmængde, vil det hos yngre mænd ofte skyldes problemer med kredsløbet, og da blodårerne i penis er meget mindre end dem i hjertet, kan rejsningsbesvær derfor ofte være det første tegn på åreforkalkning og begyndende hjertekarsygdom.

- Hos 70-80 årige er der derimod mange andre årsager til rejsningsbesvær end åreforkalkning – forskellige andre sygdomme, medicin m.v., ligesom der også er mange andre risikofaktorer, der kan give hjerteproblemer. Derfor siger erektionsbesvær hos 70-årige meget lidt om deres risiko at få hjertekarsygdom, mens det hos yngre mænd i høj grad er tegn på en øget risiko for at udvikle hjertesygdom, siger han.

Ifølge Peter Clemmensen betyder de nye amerikanske forskningsresultater, at lægerne nu skal være anderledes opmærksomme, når yngre mænd henvender sig med rejsningsproblemer:

- Når en mand i 40erne henvender sig med rejsningsbesvær, vil man typisk i første omgang tænke på f.eks. en skjult sukkersyge eller forskellige psykosociale faktorer som stress, søvnbesvær og lignende. Med den nye viden, vil det være relevant også at screene for åreforkalkning og hjertesygdom, d.v.s. spørge ind til vedkommendes familiehistorie – fik faderen en blodprop som 50-årig? – motions- og rygevaner, tjekke blodtryk og kolesterolniveau i blodet m.v., siger han.

Han mener ikke, at man skal gå så langt som at indbygge spørgsmål om rejsningsproblemer i de generelle helbredsundersøgelser, men nævner patienten det selv, er det god mulighed for at opdage en farlig sygdom i tide og sætte ind med den rigtige behandling:

- Selvom vi kun taler om en beskeden del af befolkningen, vil det for den enkelte have kolossal betydning for livslængde og livskvalitet på længere sigt, hvis vi på denne måde kan opdage kommende hjertekarsygdomme 10-15 år, før der måske pludselig kommer en blodprop i hjertet. Desuden er det en fordel for patienten hurtigt at få anerkendt, at der ligger en navn­given lidelse til grund for hans rejsningsproblemer, som vi kan behandle med forskellige midler og samtidig forebygge alvorlige begivenheder senere hen med f.eks. livsstilsændringer og blodtryks- eller kolesterol­sænkende medicin, siger han.