Hvorfor starter året den 1. januar?

Det nye år starter som bekendt den 1. januar. Men hvorfor begynder årets første måned egentlig ikke ved vintersolhverv - altså på årets korteste dag?

I samarbejde medVidenskab.dk
Én uge efter juleaften fejrer vi nytårsaften. Og dagen efter begynder det nye år. Sådan er det bare, og det tænker de fleste mennesker nok ikke nærmere over.

»At nytåret i dag ligger, hvor det gør, skyldes faktisk romerne - ikke kristendommen. Den kalender, vi bruger i dag, bygger nemlig på en romersk opfindelse - den julianske kalender,« beretter lektor Søren Holst fra Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet til Videnskab.dk.

Den julianske kalender blev indført af Julius Cæsar i år 46 før Kristus som et forsøg på at lave en kalender, der fulgte den astronomiske kalender. Men selv om den julianske kalender tog højde for skudår, var den ikke helt nøjagtig, fordi den i gennemsnit havde en længde på 365,25 dage.

Læs også på Videnskab.dk: I dag er Jorden nærmest Solen

Det betød, at der i 1500-tallet var kommet en afvigelse på cirka 10 døgn. Et problem, der blev løst i 1582, da pave Gregor XIII indførte den gregorianske kalender, som blot er en justering af den ældre julianske kalender.

Ifølge Søren Holst har man dog historisk set ikke altid fastsat nytåret ud fra den astronomiske kalender, men ud fra hvad der har virket 'logisk' i forhold til årstiderne.

»Længe før den julianske kalender brugte de gamle romere for eksempel en kalender, hvor det nye år begyndte efter forårsjævndøgn, hvilket passede med, at det var her, alting begyndte at spire i naturen,« fortæller Søren Holst.

Læs også på Videnskab.dk: Kulturmøde: I Cambodja kører direktøren ikke på scooter

Og selv om det var romerne, der fandt på det, passede det ifølge Søren Holst fint ind i den kristne tankegang. Forårsjævndøgn ligger nemlig lige omkring den største kristne højtid, påsken, som ifølge kristendommen er den tid, hvor Jesus genopstod, og alting blev fornyet.

Dertil kom, at de første romerske kalendere faktisk kun opererede med 10 måneder. Dengang startede kalenderen med marts, der er opkaldt efter krigsguden Mars.

Romerne var godt klar over, at deres kalender ikke udgjorde et helt år, men i det tidlige system havde man ganske enkelt ikke navne for de to vintermåneder.

»På et tidspunkt fandt man så på at kalde vintermånederne for januar og februar og føje dem til i kalenderen foran de 10 andre måneder. Men det forhindrede ikke folk i at betragte forårsjævndøgn som den dag, hvor det nye år starter,« fortæller Søren Holst.

Læs også på Videnskab.dk: Overtro: Bliver 2013 et ulykkesår?

Han medgiver, at den tanke kan virke dybt mærkelig på os i dag, som er omgivet af informationer og kalendere og vant til, at der skal være orden i tingene.

»Men i gamle dage, hvor samfundet mest bestod af bønder, der stort set ikke kunne læse, var det temmelig ligegyldigt hvilket årstal, man var i. Det var kun kongens skatteopkrævere, der havde

brug for den viden. Det, som var afgørende for bønderne, var at have styr på årstiderne, så man vidste, hvornår man skulle så og høste,« forklarer han.

Omkring Kristi fødsel fik romerne dog den ide, at det ville være mere nærliggende, at nytåret falder sammen med begyndelsen af årets første måned – og dermed ligger tæt på vintersolhverv, hvor dagene begynder at blive længere.

Læs også på Videnskab.dk: Er det skadeligt at udsætte menstruationen med p-piller?

»For at gøre det nemmere i forhold til kalenderen har man ikke anbragt nytåret lige nøjagtigt ved vintersolhverv, men cirka 10 dage senere, hvor årets første måned netop begynder. Men i en lang periode i middelalderen gik man faktisk tilbage til at fejre årsskiftet ved forårsjævndøgn – uden at ændre ved, at januar er den første måned,« siger Søren Holst.

Først pave Gregor fik igen sat på plads, at hele Europa bruger samme system - og sådan gik det altså til, at vi i dag fejrer nytårsaften den 31. december.

Vil du være klogere? Så læs mere på Videnskab.dk:

10 myter om alkohol: Tømmermænd

Betændelse kan udløse depression

Derfor får du omgangssyge

Kan man smage forskel på rødvin og hvidvin?

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.