Hundehvalpe mod eksamensangst

Flere amerikanske universiteter tilbyder studerende at stresse af ved at nusse og lege med hundehvalpe.

Hundehvalpe er mestre i at slappe af, og det smitter.
Hundehvalpe er mestre i at slappe af, og det smitter.
Et rum fyldt med hundehvalpe vil givetvis være nogens mareridt, men for mange andre er det en himmelsk tanke, og flere nordamerikanske universiteter tilbyder nu de studerende samvær med hundehvalpe i perioder, hvor de læser op til eksamen.

Ved Dalhousie universitetet i Halifax, Canada, har studenterrådet indrettet et helt rum fyldt med hundehvalpe, et Puppy Room, som i denne uge hjælper de studerende med at slappe af inden de afsluttende eksaminer eller aflevering af projekter.

Universiteter i Georgetown og Houston i Texas, samt University of California, Los Angeles, holder en hvalpedag lige inden eksamen, hvor frivillige hundeejere og internater møder op med hvalpe, som de studerende kan lege med, og på University of Wisconsin i Oshkosh kan de studerende låne en hund at gå tur med.

Virker afstressende
At kæledyr virker afstressende på deres ejere er ganske veldokumenteret, og man har også set i undersøgelser, at dyr kan sænke blodtrykket og give mere ro til demente. Både hunde og katte har derfor længe været brugt terapeutisk både på plejehjem og til at hjælpe børn med sociale eller indlæringsmæssige vanskeligheder.

Men den aktuelle hvalpedille til universitetsstuderende menes at være udløst af omtale i marts sidste år af Yale Universitetet, hvor biblioteket ved det juridiske fakultets udvidede sin samling af mere end en million lærebøger med en i høj grad levende terapihund, Monty.



Studerende på den prestigefyldte og meget arbejdskrævende Yale Law School kunne låne Monty i en halv time ved skranken i biblioteket. Dengang sagde studerende Sebastian Sweet til New York Times:

"Jeg tror ikke, det for alvor løser nogens problemer med anspændthed, men det er i hvert fald dejligt at kunne lege med en hund i en halv times tid".

Sidste år inviterede George Mason University School of Law i Washington et dyreinternat til at komme med 15 hjemløse hundehvalpe på en dag i december, så de studerende kunne komme forbi og nusse med en varm lille pelsklump og måske glemme kvalerne med deres eksamensforberedelse. 

Ingen hvalpeønsker i København
Det ligger ikke i kortene, at der oprettes et hvalperum på Københavns Universitet, så her må de studerende selv opsøge hundehvalpe til at hjælpe med eksamen.

"Hvalperum står nok ikke øverst på listen over universitetets nye tiltag. Jeg hører ellers rigtigt mange ønsker fra studerende, men hvalpe har de altså ikke bedt om. Endnu da," siger Claus Nielsen, studiechef ved Københavns Universitet.

"På universitetet skal vi selvfølgelig forebygge stress hos de studerende ved at vejlede dem ordentligt og tilrettelægge studierne, så de kan overkommes. Men her landet mener vi, at det er bedst for den enkelte studerende, hvis udfordringer med stress og arbejdsbelastning håndteres uden for uddannelsesinstitutionerne, så det er Studenterrådgivningen uden for universiteterne, som har stress-grupper og tilbyder kurser i stresshåndtering og som kan henvise til hjælp, når det er kørt helt af sporet", siger Claus Nielsen.

Vi mangler også at høre fra en dansk virksomhed, der aktivt bruger hundehvalpe til afstresning af medarbejdere.

Hundehvalpe og andre nuttede dyr kan ellers ifølge ny japansk forskning også hjælpe med at skærpe koncentrationsevnen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.