Hov, Antarktis kan også tø

Isen i det vestlige Antarktis bliver opvarmet dobbelt så hurtigt som hidtil antaget, viser ny måling. Dermed skal vi til at tage verdensdelen alvorligt i bekæmpelsen af global opvarmning.

Vestantarktis fylder omtrent det samme som den tidligere danske koloni, men er meget sjældent i kikkerten, når global opvarmning er i fokus.
Vestantarktis fylder omtrent det samme som den tidligere danske koloni, men er meget sjældent i kikkerten, når global opvarmning er i fokus.
Antarktis bliver ofte set som den iskolde, usårlige klippe, som ingen eller intet kan tø op. Men på vejrstationen Byrd i hjertet af Vestantarktis stiger de målte temperaturer hurtigere end de fleste steder på kloden, afslører forskere i tidsskriftet Nature Geoscience.

Fra 1958 til 2010 er temperaturerne i gennemsnit steget 2,4 grader. Det er en dobbelt så hurtig opvarmning som hidtil antaget.

»Det har enorm nyhedsværdi, og det er lidt alarmerende, at tallet er så højt. Vi ser altid nord mod arktis, men man skal huske at kigge mod Sydpolen,« siger professor Dorthe Dahl-Jensen med speciale i is og klima og netop vinder af Den Berlingske Fonds Hæderspris på 100.000 kroner, som hun får overrakt den 7. januar.

Den mere end almindeligt kolde verdensdel er dermed på samme hold som Grønland, hvor isen smelter, og havvandsstigninger truer.

Vestantarktis fylder omtrent det samme som den tidligere danske koloni, men er meget sjældent i kikkerten, når global opvarmning er i fokus. Ikke engang rapporterne fra FN's klimapanel, IPCC, medregner Antarktis som bidrager til havvandsstigninger i deres modelberegninger.

- Man har hele tiden sagt, at der er så meget koldere i Antarktis, at der ikke kommer store bidrag til havvandsstigninger. Men tallene her viser, at man kan tage fejl, siger professor Dorthe Dahl-Jensen.

IPCC's klimarapporter udkommer hvert syvende år, den seneste i 2007. Om Antarktis denne gang er en del af beregningerne, er et godt spørgsmål. Der er i hvert fald nok is at tage fat i.

Læs rapporten her.

Det handler ikke om størrelsen

Men størrelsen af ismasserne gør det ikke alene. Dybden tæller også. For klippen under isen i Vestantarktis ligger i halvandet kilometers dybde under havets overflade. Det vil sige, at isen står på land halvanden kilometer under havoverfladen, da isen er så tyk og tung, at den kan stå på bunden.

- Men bliver den tyndere, er der risiko for, at isen popper op som en prop, og flyder på havet. Og når is flyder på vand, vil den flyde ud på et tyndt lag og meget hurtigt smelte væk, siger professor Dorthe Dahl-Jensen.

På forholdsvis kort tid kan det give en havvandsstigning på op til seks meter. Det står i modsætning til Grønland, hvor den laveste bund ligger på havets niveau eller et par hundrede meter under. Dermed vil isen ikke komme til at smelte på havets overflade.

Selvom isen på Vestantarktisk er i risikozonen, spår professor Dorthe Dahl-Jensen, at vi ikke vil se konsekvenserne af den nuværende temperaturstigning inden for de kommende 100 år, men snarere inden for de næste 1.000 år.

Det er der dog uenighed om, og studier fra University of Washington har vist, at nedsmeltningen af isen på Antarktis meget vel kan bidrage til havvandsstigninger i dette århundrede.

Vestantarktis udgør blot en lille del af den store verdensdel. Østantarktis er nemlig ni til ti gange større, og her ser man ingen temperaturændringer af betydning.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.