Her er danskernes foretrukne aftensmad

Danskerne spiser aftensmad sammen, når vi er mange nok, og vi laver gerne maden selv.

Rugbrød med pålæg topper listen over danskernes aftensmads-menu. Både den flade med leverpostej og dem med lunt pålæg eller højt belagt smørrebrød. Sandwich på andet brød end rugbrød er ikke med i kategorien og ligger nede på en 11. plads. 
Rugbrød med pålæg topper listen over danskernes aftensmads-menu. Både den flade med leverpostej og dem med lunt pålæg eller højt belagt smørrebrød. Sandwich på andet brød end rugbrød er ikke med i kategorien og ligger nede på en 11. plads. 

Den gamle »Suppe, Steg og Is«-menu er gået på pension og er blevet afløst af »Rugbrød, Pizza og Suppe«. Dog ikke som festmenu i flere retter, men som en top-tre over danskernes foretrukne aftensmad.

Rugbrød med pålæg er langt den mest populære aftensmad i Danmark, viser en rundspørge som Madkulturen har foretaget. Vi spiser rugbrød med pålæg to gange om måneden, eller til 6,3 procent af aftensmåltiderne.

Det er mere end før, og det afspejler formentlig, at så mange danskere spiser dagens varme måltid i en kantine på arbejdspladsen.

Nummer to på aftensmads-listen er pizza, som vi både laver selv eller køber og spiser hjemme. Nummer tre er suppe af alle slags.

Både suppe og pizza dukker op på aftenmenuen 1-2 gange om måneden, ligesom de lidt mindre populære retter med svinekød, kyllingekød, bøf og gryderetter.

Pastaretter er helt nede på ottendepladsen, men fortrænger dog frikadellen på niendepladsen. Nationalretten stegt flæsk er slet ikke på listen.

Top 12 over danskernes aftensmad:

(Ret, andel af måltider)

  1. Rugbrød med pålæg - 6,30%
  2. Pizza - 4,80%
  3. Suppe - 4,30%
  4. Kylling med kartofler og grønt - 4,10%
  5. Koteletter, schnitzler, mørbradbøf - 3,80%
  6. Bøf med tilbehør - 3,70%
  7. Gryderet - 3,60%
  8. Pastaret - 3,30%
  9. Frikadeller - 3,10%
  10. Kalve- og oksesteg - 3,10%
  11. Brød med pålæg, sandwich - 2,90%
  12. Burger og bøfsandwich - 2,90%

I weekenden spiser vi også ofte rugbrød, men en særlig weekendmad er steg, som er på toplisten når vi har fri, men som vi meget sjældent får på hverdage.

Læs hele undersøgelsen: Madindex 2015

Oplysningerne kommer fra et spørgeskema, som er sendt til 2.339 repræsentativt udvalgte danskere i alderen 18 til 74 år, som er blevet spurgt om, hvad de spiste til aftensmad dagen før samt deres holdninger til mad og måltider. Svarene er indsamlet mellem 24. september og 9. oktober 2015.

Hvis man ikke har spist aftensmad dagen før, er man ikke taget med i undersøgelsen, så en større eller mindre gruppe af ikke-aftensmads-spisende personer er undtaget. Folk der bor alene spiser ikke helt overraskende aftensmad alene oftere end folk, der bor sammen med nogen. Singlerne spiser aftensmad alene i gennemsnit 5,4 gange om ugen, mens folk der bor i familie, dvs. sammen med mindst to andre, kun spiser aftensmad alene 0,6 gange om ugen.

Over halvdelen af danskerne får et hjemmelavet aftensmåltid. I undersøgelsen har 55 procent selv lavet al aftensmaden dagen forinden, 22 procent har delvist lavet maden selv.

Jo ældre man er, jo mere hjemmelavet er maden. Kvinderne i undersøgelsen spiser ikke hjemmelavet mad oftere end mændene, men når flere bor sammen, er det kvinderne, der oftest laver maden. På en given dag er der 53 procent af mændene og kun 35 procent af kvinderne, der spiser et aftensmåltid, som andre har lavet til dem, enten et familiemedlem, en restaurant eller en fabrik.

Deltagerne har kunnet svare på, om de er interesserede i madlavning, og her er der klart flere af de helt uinteresserede kvinder, der alligevel laver mad, mens de mænd, der er uinteresserede i madlavning og slipper for at lave mad.

At lave maden sammen er ikke så fremherskende, som nogen måske gerne ville have. Kun 11 procent af familierne har lavet mad sammen dagen forinden. Hos børnefamilierne er tallet lidt højere. 12 procent af familierne lader børnene hjælpe, og det er under halvdelen, der siger at de lavede en af et mindre antal retter, som familien ofte laver.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.