Her er Årets Danske Forskningsresultat

I dag overrækker Videnskab.dk prisen for Årets Danske Forskningsresultat 2012. Vinderne har fundet en ny teknologi, der kan give et mere effektivt landbrug.

Danmark vrimler med kvikke forskere og talentfulde ph.d.-studerende. Hver dag året rundt producerer de en konstant strøm af fremragende forskningsresultater. For at hædre de hårdtarbejdende kloge hoveder, kårer Videnskab.dk hvert år Årets Danske Forskningsresultat. Prisdysten afgøres ved en afstemning blandt Videnskab.dk's læsere.
Danmark vrimler med kvikke forskere og talentfulde ph.d.-studerende. Hver dag året rundt producerer de en konstant strøm af fremragende forskningsresultater. For at hædre de hårdtarbejdende kloge hoveder, kårer Videnskab.dk hvert år Årets Danske Forskningsresultat. Prisdysten afgøres ved en afstemning blandt Videnskab.dk's læsere.
I samarbejde medVidenskab.dk

Danske landmænd kan i fremtiden fodre deres dyr med rapskage, uden at give dem ondt i maven og hæmme dyrenes vækst. Det skyldes en gruppe planteforskere fra Center for Dynamiske Molekylære Interaktioner (DynaMo) ved Københavns Universitet, som med professor Barbara Ann Halkier i spidsen har udviklet en metode til at fjerne giftstoffer fra rapsplantens frø.

Den bedrift indbringer nu Barbara Ann Halkier og kollegaerne prisen for Årets Danske Forskningsresultat 2012.

Over 3.000 læsere har på Videnskab.dk stemt mellem 10 forskellige forskningsresultater, og et flertal satte altså deres kryds ved forskerne fra Center for Dynamiske Molekylære Interaktioner (DynaMo).

Prisen overrækkes til de dygtige planteforskere her til eftermiddag på Syddansk Universitet.

»Det er fantastisk, at vores resultat har fået den opmærksomhed og interesse. Vores forskningsresultat er et eksempel på, at grundforskningens lange seje træk kan føre til nye opdagelser med gavn for samfundet,« siger en glad Barbara Halkier til Videnskab.dk.

Se vindernes video, der forklarer, hvordan giftigt planteaffald bliver til nærende dyrefoder på Videnskab.dk

De 10 nominerede forskerhold blev udvalgt af Videnskab.dk, efter at læsere, forskere, universiteter og forskningsmiljøer havde indstillet enkelte forskere eller forskerhold til prisen.

»Alle de nominerede projekter vidner om, hvor stærke forskningsmiljøer vi har i et lille land som Danmark. Vinderprojektet har meget store perspektiver, og så er det interessant, fordi det slår bro fra grundforskningen til den anvendte forskning,« siger Vibeke Hjortlund, chefredaktør på Videnskab.dk.

Barbara Halkier forklarer over for Videnskab.dk, hvad den nye metode nærmere går ud på:

I Danmark laver man olie af de gule rapsplanter, men restproduktet herfra, den såkaldte rapskage, ville være ideel til svine- og fjerkræsfoder, hvis det ikke var, fordi plantens frø er fyldt med det giftige stof glucosinolat.

Læs også på Videnskab.dk: Se fortryllende fotos af flydende fysik

Barbara Halkier og kollegaer har formået at gøre frøene giftfri. De har først lokaliseret de to proteiner, der er ansvarlige for at transportere giftstofferne fra plantens blade og stængler op til frøene, og dernæst fjernet proteinerne fra planten. Det fantastiske resultat var, at giftstofferne holdt sig væk fra frøene.

»Jeg glemmer aldrig den dag, Tonni og Hussam kom og viste mig nul-resultatet på skærmen. Det var langt mere, end vi i vores vildeste drømme havde forestillet os,« siger Barbara Halkier.

Resultatet gør det nu muligt for danske landmænd at anvende rapskagen som dyrefoder, i stedet for at importere den sojakage, som de i øjeblikket fodrer deres dyr med. I restproduktet fra olieproduktionen er der nemlig kun frø, og ikke stængler og blade.

Læs også på Videnskab.dk: Se forskernes smukkeste billeder og videoer

Forskerne har dog ikke udført forsøgene på raps, men på planten gåsemad, der er nært beslægtet med raps. Forsøgets resultater skulle derfor være relativt nemme at overføre til rapsplanterne.

Faktisk er det så enkelt, at den store rapsfrøproducent Bayer Crop Science straks så mulighederne i projektet. De har nu indgået et samarbejde med Københavns Universitet, hvor de bruger forskernes teknik på rapsplanter, så de danske landmænd inden længe kan droppe sojakagerne.

Læs mere om de store perspektiver i årets forskningsresultat, der blandt andet kan betyde brug af færre pesticider på Videnskab.dk

Mest læste
Seneste nyt

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.