Geneve i fare for kæmpebølge

En million indbyggere omkring Genevesøen i Alperne er principielt i fare for at blive overmandet af en meterhøj tsunami.

Genevesøen, der engang i fremtiden kan blive ramt af en katastrofal tsunami, bliver benyttet flittigt af de én mio. mennesker langs søens bredder - bl.a. til badning. Foto: Denis Balibouse/Reuters
Genevesøen, der engang i fremtiden kan blive ramt af en katastrofal tsunami, bliver benyttet flittigt af de én mio. mennesker langs søens bredder - bl.a. til badning. Foto: Denis Balibouse/Reuters
I det Herrens år 563 blev den schweiziske by Geneve overmandet af en voldsom tsunami fra Alpernes største sø, Genevesøen.

Bølgerne væltede over bymurene og bragte død og destruktion med sig.

Tsunamien blev muligvis udløst af et bjergskred nær Rhone-flodens udmunding i søens modsatte ende, og dets ødelæggende kræfter blev bevidnet af historiske optegnelser.

Nu har forskere fundet det første geologiske bevis for den oldgamle naturkatastrofe - en opdagelse, der synes at rumme ret skræmmende perspektiver for de op mod én mio. mennesker, der i dag bor langs den store og dybe søs bredder.

- Det er ganske sikkert sket før, og jeg tror, at vi kan forvente, at det nok vil ske på et eller andet tidspunkt igen, siger geologen Guy Simpson fra universitetet i Geneve til Nature News.


Tsuami udløst af flodskred

Ved hjælp af såkaldte seismiske undersøgelser har forskerne opdaget et mærkværdigt og radikalt anderledes lag på søbunden. Et lag, der tydeligt peger i retning af, at en enkeltstående og dramatisk begivenhed har omformet søbunden netop i perioden omkring den katastrofale begivenhed for knap 1.500 år siden.

Forskerne mener ikke, at tsunamien blev udløst af et jordskælv. Snarere mener man, at den enorme bølge blev skabt af et voldsomt bjergskred eller af opbyggede flodsedimenter, som pludselig kollapsede.

Guy Simpson har forsøgt at beregne, hvor store tsunamihøjder, der blev skabt hin skæbnesvangre dag i fortiden.

Ifølge hans modelberegning ville en 13 meter høj tsunami have ramt storbyen Lausanne 15 minutter efter bjergskredet, og efter 70 minutter ville Geneve være blevet ramt af en otte meter høj bølge.

Geneve rummer i dag ca. 200.000 indbyggere, mens der bor 130.000 i Lausanne.

Se også: "Vælg den bedste rejseforsikring" (12 kr.)


Andre søer i Alperne bør også granskes

Forskerne har også fundet tegn på, at lignende naturkatastrofer har ramt Genevesøens bredder inden for de seneste 10.000 år.

På den baggrund mener forskerne, at myndigheder i området undervurderer risikoen for tsunamier i nutiden. Så man opfordrer til, at man udfærdiger mere detaljerede risikoanalyser - også for andre søer i Alperne.

Det er et velkendt fænomen, at søer og fjorde omkring stejle bjergskrænter kan blive ramt af destruktive tsunamier.

Den højeste tsunami, der nogensinde er observeret, ramte Lituya-bugten i Alaska i 1958. Her udløste et enormt jordskælvsforårsaget bjergskred en monstertsunami på helt op til 524 meters højde.

Også grønlandske og norske fjorde bliver med relativt jævne mellemrum ramt af enorme tsunamibølger.
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.