Gå på opdagelse på Mars

I anledning af et ganske specielt jubilæum har NASA offentliggjort et bjergtagende panoramabillede fra Mars.

NASAs bjergtagende panoramabillede fra randen af Endeavour-krateret på Mars er skabt ved at kombinere flere end 800 optagelser fra et kamera på Mars-robotkøretøjet Opportunity. Foto: NASA/JPL-Caltech/Cornell/Arizona State Univ.
NASAs bjergtagende panoramabillede fra randen af Endeavour-krateret på Mars er skabt ved at kombinere flere end 800 optagelser fra et kamera på Mars-robotkøretøjet Opportunity. Foto: NASA/JPL-Caltech/Cornell/Arizona State Univ.
Du står på randen af et meteorkrater og kigger ud over et dybt fremmedartet landskab.

Lyset er blegt, sandet er rødt. Alligevel står alt aftegnet i knivskarp detaljerigdom, og du kan zoome ind på hjulsporene fra dit køretøj, på forrevne klipper og sten eller på bakker og småtinder nær horisonten i det golde og nådesløse landskab, der har stået næsten uforandret i milliarder af år.

NASAs bjergtagende panoramabillede fra randen af Endeavour-krateret på Mars er skabt ved at kombinere flere end 800 optagelser fra et kamera på Mars-robotkøretøjet Opportunity.

Marsfoto: Se billedet i fuld opløsning her. (Eksternt link, loader langsomt)

I forgrunden kan man se Roverens solpaneler, der som ved et mirakel har gjort Opportunity i stand til at overleve mere end 3.000 dage i det fremmedartede landskab millioner af kilometer borte.

Det er i anledning af dette enestående jubilæum, at NASA har udsendt det nye Mars-panorama.

Opportunity blev landsat på Mars i januar 2004 sammen med sin søsterrobot Spirit. I maj 2009 satte Spirit sig imidlertid endegyldigt fast i Mars-støvet, men mod alle odds fortsatte Opportunity ufortrødent og har efterhånden kørt over 34 km på overfladen af Den Røde Planet.

I næste måned, 6. august, ventes den næste generation i Mars-udforskningen at lande på vores naboplanet.

Det er NASAs Curiosity-rover, der med en vægt på 900 kilo er omtrent fem gange større end dens mindre, men ekstremt hårdføre robot-søskende.
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.