Forskning blåstempler ulandsbistanden

Et internationalt forskningsprogram imødegår påstanden om, at udviklingsbistand ikke skaber vækst, er virkningsløs og undertiden direkte skadelig.

Når eksempelvis Danida sætter hjælpearbejde i gang som her i Doutou i Benin, så giver det vækst i modtagerlandet, fastslår ny forskning. I år er det 50 år siden, Danmark begyndte at yde ulandshjælp. 
Når eksempelvis Danida sætter hjælpearbejde i gang som her i Doutou i Benin, så giver det vækst i modtagerlandet, fastslår ny forskning. I år er det 50 år siden, Danmark begyndte at yde ulandshjælp. 

Udviklingsbistand bidrager til modtagerlandets vækst og fremgang. Punktum!

Sådan lyder konklusionen på et internationalt forskningsprogram om ulandsbistandens virkninger og resultater.

Det er professor i økonomi ved Københavns Universitet Finn Tarp, der står i spidsen for forskningen, og hans foreløbige resultat falder sammen med, at Udenrigsministeriet i dag fejrer, at det er 50 år siden, at Danmark begyndte at give udviklingsbistand til den tredje verden.

»Vi har analyseret 36 afrikanske lande og kan på den baggrund konkludere, at bistand skaber økonomisk vækst,« siger Finn Tarp, der understreger, at forskningen ikke er blevet udfordret.

»Ingen har påvist fejl,« fastslår Finn Tarp. Heller ikke de af hans forskerkolleger herhjemme og i udlandet, der tidligere har konkluderet, at bistanden i bedste fald er nytteløs og i værste fald skadelig.

Derfor håber Finn Tarp, at debatten om ulandsbistanden nu kan komme til at handle om, hvordan den bliver endnu bedre og endnu mere effektiv.

»Det er i de senere år blevet populært at postulere, at udviklingsbistanden i bedste fald er virkningsløs og i værste fald direkte skadelig for udviklingslandene. Og jo, udviklingsbistand kan have negative konsekvenser. Eksempelvis at bistanden er kommet i vejen for nødvendige politiske reformer. Men de forskellige risici til trods, så ændrer det ikke på, at bistandshjælp på langt sigt bidrager til modtagerlandets vækst og fremgang,« fastslår Finn Tarp.

Regnestykket ser således ud - i et gennemsnit for landene: Giver man i 37 år 25 dollar i bistand pr. indbygger pr. år - hvilket svarer nogenlunde til den bistand, hovedmodtagerlandene får - så giver det et halvt procentpoint ekstra økonomisk vækst om året. Det svarer til en forrenting på 16 procent og det er faktisk rigtig pænt. Verdensbanken har i mange år sagt, at ti procent er en god forretning, forklarer Finn Tarp, der er direktør for World Institute for Development Economics Research - som sidste år på initiativ af daværende udviklingsminister Søren Pind (V) fik opgaven med at kulegrave bistandens effekter.

»Tager vi eksempelvis et land med 30 millioner indbyggere - i 1970 - som i 37 år hvert år får 1,25 milliarder dollar i bistand, er effekten, at der i gennemsnit vil være 1,9 millioner færre fattige om året, og at 16 millioner mennesker ekstra kan komme i skole i et år,« forklarer Finn Tarp.

Kritikere kalder hjælp virkningsløs

Herhjemme er det især økonomiprofessor Martin Paldam og lektor i nationaløkonomi Christian Bjørnskov - begge fra Aarhus Universitet - der har anfægtet bistandens positive virkninger.

Den overordnede konklusion fra den store mængde forskning på området er, at ulandsbistandens virkning på ulandes økonomiske udvikling er nul, påpeger de to Aarhus-økonomer, der desuden opregner en række bivirkninger: Bistanden svækker incitamenter til aktivt at føre ansvarlig økonomisk og social politik, fordi politikerne i modtagerlandene regner med, at de rige donorlande med stor sandsynlighed vil overtage problemerne. Og jo mere ulandsbistand, afrikanske lande får, desto mindre tilbøjelige bliver de til at gennemføre demokratiserende reformer og reformer af det ofte svage og politisk afhængige retsvæsen. Endelig går en hel del af bistanden reelt til at finansiere ulandenes militærudgifter, fordi bistand til én sektor frigør ressourcer, som ulandenes regeringer kan bruge andre steder.

Anfører altså de to Aarhus-økonomer.

Metoden ikke i orden

Men disse resultater vil Finn Tarp og hans internationale kolleger nu også gå efter i sømmene, ligesom de har gjort det med hensyn til sammenhængen mellem bistand og økonomisk vækst.

»Her har deres metode ikke været i orden. Vi har gennemtrawlet deres rapporter, og man kan spørge: Tror de virkelig, at 25 dollar i bistand om året pr. indbygger i et udviklingsland kan have alle de påståede skadelige virkninger, når kritikerne oven i købet samtidig påstår, at bistanden ikke har nogen effekt,« siger Finn Tarp, der sammen med kollegerne fra World Institute for Development Economics Research i januar blev rangeret som verdens sjettebedste udviklingstænketank i rapporten Global Go-To Think Tanks Report.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.