Forsker: Sådan bliver naturvidenskabelige uddannelser attraktive

Studenter med hang til fysik, matematik og kemi fravælger fagene på universitetet, fordi de frygter, at uddannelserne er verdensfjerne. Og der er hold i deres fordomme, viser ny undersøgelse.

I samarbejde medVidenskab.dk

Sørens yndlingsfag er biokemi. Da han fik sin hue i gymnasiet, besluttede han sig for at læse faget på universitetet og glædede sig til at opleve reaktionerne fra nærmeste hold i laboratorierne, skriver Videnskab.dk.

Men han blev skuffet. Uddannelsens første år viste sig kun at byde på kedelige hjælpefag, der slet ikke handlede om det, han egentlig var kommet for at lære.

Specielt matematikkurset havde han svært ved at se nogen mening med. Det havnede hurtigt i kategorien ’spild af tid’.

»De studerende på de senere årgange har sagt til os: ’Det matematik I kommer til at lave her.. det er næsten ikke noget af det I kommer til at bruge... og det matematik I skal bruge, det får I igen næste år. Det, de kalder biokemi, kommer først på andet år.’ Jeg vidste ikke, vi skulle have matematik på den her måde, så det kom som en overraskelse. Mange har sagt, at de nok havde valgt at læse noget andet, hvis de havde vidst det,« fortalte Søren, da han læste biokemi på første semester ved Københavns Universitet.

Læs også på Videnskab.dk: Kulturkløft skyld i de naturvidenskabelige fags deroute

Søren er én af i alt 38 studenter fra i alt seks HTX og STX-klasser, som en forsker har fulgt under og efter deres gymnasietid i forbindelse med en ny undersøgelse af unges fravalg af naturvidenskabelige og tekniske fag.

Studiet kaster lys over, hvorfor mange unge, der er glade for matematik, fysik og kemi i gymnasiet, undgår at læse den slags fag på universitetet, mens en betydelig del af dem, der rent faktisk søger ind på uddannelserne, ikke møder det, de forventede og ofte ender med at afbryde deres uddannelse.

»Den første del af uddannelserne bør laves grundlæggende om. Hvis uddannelserne inden for de tekniske og naturvidenskabelige fag kunne justere på de første studieårs form og indhold, ville det muligvis ikke bare matche forventningerne på de nye første års studerende – det ville efter alt at dømme også kunne tiltrække nogle af de unge, der i dag fravælger disse uddannelser, selvom de er voldsomt interesserede i fagene,« siger Henriette Tolstrup Holmegaard fra Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet.

Læs også på Videnskab.dk: Skolerne er syge – hvad kan vi gøre?

Studenterne opfattede studierne som verdensfjerne og rigide, og mente, at de ikke kunne bruge dem til at udvikle sig selv.

»Uddannelsernes relevans bliver illustreret meget sent. Vi gør det svært for de unge, når de unge først bliver konfronteret med virkelige problemstillinger sent i uddannelsen. Laver man det om, så de unge med det samme bliver stillet over for opgaver, der er centrale for faget og måske endda minder om dem, de vil skulle løse i det virkelige arbejdsliv, møder man ikke kun dem, der søger ind, men har også en chance for at få fat i dem, der fravælger det,« siger hun.

Læs mere om, hvorfor uddannelserne ikke lever op til de studerendes forventninger, på Videnskab.dk.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.