Forskellen på hunde og ulve? Kulhydrater

Hvorfor blev ulve til hunde? En ny undersøgelse viser, at evnen til at optage energi fra kulhydrater var vigtig.

 De ulve, der blev hængende hos menneskerne, var dem, der bedst kunne omsætte resterne af menneskers føde, viser nye forskningsresultater.
De ulve, der blev hængende hos menneskerne, var dem, der bedst kunne omsætte resterne af menneskers føde, viser nye forskningsresultater.
Der er ingen, der ved, hvornår ulve bevægede sig tættere på mennesker og blev husdyr, men nye studier viser, at det var formentligt var evnen til at optage næring fra kulhydrater, der var afgørende. 

De ulve, der langsomt udviklede sig til de hunde, vi kender nu, var dem, der bedst kunne optage næring fra resterne af den mad, menneskerne kasserede på bopladser, hvilket vil sige en blanding af rødder, grød, brød og ben med kød og marv. 

Det antyder nye studier, netop offentliggjort i Nature, skriver Los Angeles Times.


I et forsøg ledet af den svenske forsker Erik Axelsson fra universitetet i Uppsala undersøgte man DNA fra 12 grå ulve og fra 60 hunde, fordelt fra 15 racer, blandt andet Cockers Spaniels og Golden Retriver.  Forskerne undersøgte forskellene mellem DNA blandt hunde og ulve, og de fokuserede på de forskelle, hvor samtlige hunderacer havde en forskel i forskel til ulvene.

I denne analyse fandt man 36 pladser i genomet, som inkluderede 122 gener, som virkede vigtige for udviklingen af hunden. Af disse gener var 10 relaterede til fordøjelsen, og tre knyttede sig specifikt til evnen til at omdanne stivelse til sukker og til at optage dette fra mavesækken, så det kommer ud i blodbanerne.

De ulve, der blev hængende hos menneskerne, var dem, der bedst kunne omsætte resterne af menneskers føde, mener Axelsson.
 

For Oscar Chavez, der leder det veterinære program på Cal Poly Pomona, kommer fundet ikke som en overraskelse, og han minder om, at den såkaldte stenaldermad som flere og flere mennesker sværger till, ikke gælder for hunde, der kan få overbelastet deres nyrer, hvis de spiser store mængder protein

- Jeg kender ingen dyrlæge, i hvert fald ikke blandt dem jeg omgåes, som ville drømme om at anbefale en kost uden korn til hunde, siger han.

 
 
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.