Flere katastrofer - færre døde

Verden hærges af et stigende antal naturkatastrofer, der rammer flere mennesker end tidligere. Men katastroferne kræver nu færre menneskeliv.

Først den dårlige nyhed: Antallet af registrerede naturkatastrofer i verden er steget. Fra 58 om året i 1960erne til 449 i det seneste årti.

Og så den gode: Naturkatastroferne koster nu færre menneskeliv end tidligere. »Kun« 187 i gennemsnit pr. katastrofe i årene 2000 til 2010 mod 3.018 i 1960erne.

Det viser en undersøgelse, som Dansk Røde Kors står bag, og forklaringen er bedre forebyggelse og bedre varslingssystemer, mener generalsekretær i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl.

»Verden er blevet klogere, og der satses langt mere på katastrofeværn. Vore investeringer i forebyggelse og varsling tjener sig virkeligt ind,« siger Anders Ladekarl.

Derfor er Røde Kors i Danmark også i stigende grad begyndt at forebygge verdens katastrofer frem for at bekæmpe dem. I 2000 brugte organisationen syv procent af dens internationale pengebeholdning på at hjælpe med diger, afgrøder, sikring af rent vand og varslingssystemer. Sidste år var andelen 18 procent.

Klimaændringer en del af katastrofen

Et par eksempler: I Mozambique viser røde, gule og blå flag, hvornår der er seks, 24 eller 48 timer, til der kommer en cyklon eller en oversvømmelse. I Nepal bankes der pæle i floden, så landsbybeboere kan følge med i, hvornår gletsjerafsmeltningen får vandet til at stige. Og i Pakistan laver Røde Kors kort over, hvor risikoen for oversvømmelser er størst. Det betyder, at kornlagre kan placeres rigtigt, og alle ved, hvor de skal flygte hen, når oversvømmelsen kommer.

I Dansk Røde Kors har man også et bud på, hvorfor der nu er så mange flere oversvømmelser, cykloner og tørkeperioder end tidligere. Hovedårsagen er en kombination af befolkningstilvækst og klimaændringer, der ikke mindst giver udviklingslandene problemer. Ifølge tal fra Udenrigsministeriet er det netop de fattige og underudviklede lande, der tegner sig for omkring 90 procent af naturkatastroferne.

Som Røde Kors påpeger: »Der bor i dag langt flere mennesker i udsatte områder som floddeltaer og ørkenområder, hvor der ikke tidligere har boet mange mennesker, og hvor der dermed heller ikke tidligere har været registreret naturkatastrofer.«

Det er også med til at forklare, hvorfor flere mennesker end nogensinde mister hus og hjem, får oversvømmet marker og husdyr eller på anden vis rammes af naturens hærgen. Mens hver katastrofe i gennemsnit påvirkede 350.000 mennesker for fire årtier siden var det 500.000 i 2000erne, viser opgørelsen fra Dansk Røde Kors.

Økonomiske tab tredoblet

Samtidig viser tal fra Udenrigsministeriet, at de økonomiske tab efter naturkatastrofer tredobledes fra 1960erne til 1980erne, og at de steg med 40 procent mellem 1991 og 1992.

Ifølge Anders Ladekarl er der dog stadig behov for at få donorlandene til at fokusere endnu mere på forbyggelse. Sultkatastrofen på Afrikas Horn er et godt eksempel.

»I februar bad vi om 100 millioner kroner, fordi vi kunne se katastrofen komme. Havde vi fået pengene dengang, skulle vi ikke bruge så mange milliarder nu, men det var umuligt at rejse pengene,« siger generalsekretæren i Dansk Røde Kors.

»Jeg siger ikke, at vi kunne have afværget sultkatastrofen. Men vi kunne have taget toppen,« understreger Anders Ladekarl.
Flere katastrofer

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.