3. juni 2010, 19:26

Har du været indlagt, kan du ikke regne med, at din læge ikke efterfølgende udstyrer dig med medicin, der sender dig lige tilbage på operationsbordet.

Dårlig kommunikation mellem hospitaler, praktiserende læger og patienter er skyld i fejlmedicinering, som ofte leder til genindlæggelse. Det viser en ny undersøgelse og ph.d.-afhandling foretaget af pharmaceut Søren Ilsøe-Kristensen ved Københavns Universitet i samarbejde med Lægemiddelstyrelsen.

Intet overblik
Undersøgelsen er koncentreret om 164 patienter med hjertesvigt fra Region Hovedstaden og Region Syd og viser, at patienter ofte udskrives med én slags lægemiddel, hvorefter den praktiserende læge ordinerer en helt anden medicinsk behandling.

Det sker, fordi ingen har et samlet overblik over den enkelte behandling.

- Vi fandt, at der ikke er noget sted, hvorfra man havde det samlede overblik over patientens medicinske behandling. Både hospitalslæger og praktiserende læger deltog i behandlingen, men de observerede ændringer i patienternes medicinforbrug var tilsyneladende ikke koordineret mellem praksislæger og specialister, fortæller Søren Ilsøe-Kristensen.

Patienterne mangler viden
Det er afgørende, at en medicinsk behandling bliver fuldt korrekt. Men ofte ved patienterne ikke, hvor vigtigt det er, at de følger de anvisninger, de får på hospitalet.

Undersøgelsen viser, at 24 procent af de patienter, der deltog i undersøgelsen, undlod at tage medicin ordineret af hospitalets specialister, mens andre fik helt andre lægemidler ordineret af deres praktiserende læge.

- Hjertepatienter indtager ofte en cocktail af lægemidler i nøje afstemt kombination, men i mange tilfælde blev kombinationen af lægemidler ændret i løbet af det halve år af patientens praktiserende læge, uden at sundhedsprofessionelle på hospitalet nødvendigvis blev inddraget, siger Søren Ilsøe-Kristensen.

Ufuldstændigt papirarbejde
En anden del af undersøgelse viser, hvor kommunikationen slår fejl.

Ved udskrivning af en patient skal hospitalet sende en såkaldt epikrise til patientens egen læge, som oplyser den medicinske status, herunder hvilke medikamenter patienter er udskrevet med, et resumé af journalen og eventuelle forslag til efterbehandling.

Undersøgelsen viser, at det ofte ikke er tilfældet, og at flere afgørende informationer mangler.

- Vi kunne se, at epikriserne ofte rummer forslag til videre medicinsk behandling. Men andelen af epikriser, der indeholdt en medicinstatus, var påfaldende lav. Desuden manglede der alt for ofte detaljerede beskrivelser af de ordinerede lægemidler, siger Søren Ilsøe-Kristensen.

Fejl koster tid og penge
Patienternes sygdomsforløb trækker i langdrag, og behandlingerne bliver dyrere, når der fjumres med medicineringen. Det skal stoppe hurtigst muligt, mener Søren Ilsøe-Kristensen.

- Vi skal have fokus på korrekt medicinering, uoverensstemmelser mellem hospital og praktiserende lægers medicineringsplaner samt patienters forståelse af deres medicinering. Det kan give store besparelser i sundhedssystemet i form af nedsat sygelighed og færre genindlæggelser, siger Søren Ilsøe-Kristensen.

Han understreger, at studiet ikke er stort nok til at sige noget helt generelt om lægemiddelrelaterede indlæggelser - men han mener, at det samlede projekt peger på betydelige kritiske problemstillinger ved patientovergange i sundhedssektoren.